Fod- og ankelklinikken fokuserer både på lidelser der kræver operativ og ikke operativ behandling, både i for, mellem og bagfod. Vi har også stor interesse i idrætsmæssige skader, både hvis du er kommet akut til skade eller har fået en overbelastningstilstand.
Vi tilbyder også operative behandlinger (kikkertoperation) af lidelser i ankelleddet, achillessene-operationer samt stabiliserende ankeloperationer.
Smerter i ankelleddet
En hyppig årsag til smerter i ankelleddet kan være en ledbåndsskade eller bruskskade i ankelleddet, forårsaget af f.eks. én eller flere forstuvninger eller måske et tidligere ankelbrud.
Senerne bag den udvendige ankelkno kan også være gået i stykker i forbindelse med et større eller mindre traume.
Efter ankelforvridninger (forstuvninger) oplever ca. 30% af alle patienter vedvarende fornemmelse af instabilitet og nedsat balance.
Der er gode muligheder for at afhjælpe symptomerne. I mange tilfælde kan man nøjes med en kikkertoperation i ankelleddet (artroskopi).
Hvis der også er tale om sene- og/eller ledbåndsskade kan det være nødvendigt også at foretage en åben operation hvor senen sys og/eller der foretages rekonstruktion af det/de ødelagte ledbånd.
Inden operationen vil din ankel være grundigt undersøgt, oftest med en eller flere billedmodaliteter såsom ultralyd, MR scanning og røntgen billeder.
Den planlagte operation vil herefter blive gennemgået med patienten inden operation.
Læs evt. mere om kikkertundersøgelse i ankelleddet.
Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.
Speciallæger og behandlere



