Fod og ankel

Fod- og ankelklinikken fokuserer både på lidelser der kræver operativ og ikke operativ behandling, både i for, mellem og bagfod. Vi har også stor interesse i idrætsmæssige skader, både hvis du er kommet akut til skade eller har fået en overbelastningstilstand.

Vi tilbyder også operative behandlinger (kikkertoperation) af lidelser i ankelleddet, achillessene-operationer samt stabiliserende ankeloperationer.

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus
Kontakt sekretæren:

Når fod og ankel gør ondt - generel information

- hurtig og sikker behandling

 

Dine fødder er dit stående fundament. Oplever du smerter i fødder eller ankler, når du går, står eller løber kan det være til stor gene.

Nogle smerter går væk af sig selv ved aflastning eller kan afhjælpes med træning, korrekt fodtøj, skoindlæg eller specialsko. 

Andre smerter kræver behandling eller operation.

Det er ikke altid nemt selv, at vide om den tilstand du har kræver aflastning, træning eller operation for at forsvinde.

Det er herfor en god ide at gå til læge og blive undersøgt, hvis du har problemer med dine fødder eller ankler.

 

 

Forundersøgelse af fod og ankel

Ved første konsultation vil en af vores 4 speciallæger i fod og ankelkirurgi, snakke med dig om dine symptomer, og lave en grundig undersøgelse. Måske skal der foretages røntgen, ultralyd eller MR-skanning, inden en sikker diagnose kan stilles, og dette aftaler speciallægen nærmere med dig. En sikker diagnose er en forudsætning for, at vi kan rådgive dig om den behandling, som vil være bedst egnet i netop dit tilfælde. 

 

Operation

Hvis du skal opereres, vil speciallægen orientere dig om operationen (bl.a. forventet sygeperiode, risiko ved operationen og forventet bedring efter operationen), samt hvordan du selv skal forholde dig før og efter operationen. Operation er ikke altid det bedste eller eneste valg. Speciallægen kan også anbefale anden behandling, f.eks. fysioterapi, hvis genoptræning kan bedre din skade. 

 

Behandlingstilbud

Fod- og Ankelklinikken på Privathospitalet Mølholm tilbyder undersøgelse og behandling for de fleste fod- og ankellidelser, herunder:

  • Knyster og fejlstilling af storetåen (Hallux valgus)
  • Fejlstilling af de mindre tæer (hammertå og klotå)
  • Slidgigt i soretå, fod og ankelled
  • Behandling af fejlstilling af fødderne (platfod og hulfod)
  • Brud på knoglerne i foden
  • Bruskskader og ledbåndsskader
  • Seneskader (overrivning, flossede sener, afrivning ved tilhæftning)
  • Nerveindeklemning, forfodsnedfald
  • Smerter ved achillesenens tilhæftning og ved toppen af hælbenet
  • Smerter i ankelleddet efter brud eller efter en forstuvning
  • Knyst ved lilletåen
  • Seneknuder og nerveknuder (Mortons neurom)
  • Nedgroet negl
  • Kunstig ankel - ankelalloplastik

Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.

Patientinformation
Version nr.: 108
Dato: 26. februar 2025
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus

Speciallæger og behandlere

Billede af Niels Herold
Niels Herold
Speciallæge i ortopædkirurgi
Tom billedramme
Claus Wendtland Henriksen
Speciallæge i ortopædkirurgi
Tom billedramme
Kristian Behrndtz
Speciallæge i ortopædkirurgi
Billede af Monica Lindgård Kristensen
Monica Lindgård Kristensen
Operations-sygeplejerske
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.