Øre-, næse- og halslægerne på Privathospitalet Mølholm behandler alle godartede lidelser på højeste nationale niveau. De tilknyttede speciallæger har alle en langvarig baggrund som overlæger på flere af landets største og mest velrenommerede øre-, næse- og hals-afdelinger.
Forundersøgelse til ørekirurgi og for svimmelhed



Ved konsultationen bliver der oftest først taget høreprøve og mellemøretryk ved vores audiolog.
Derefter taler vi om dine problemer, der bliver foretaget undersøgelse af øre, næse og hals. Vi fokuserer selvfølgelig vores undersøgelse på din lidelse. Til sidst bliver vi enige om, hvad der skal foretages, eller om der eventuelt skal foretages yderligere udredning.
Hvis du lider af svimmelhed, laver vi en udvidet klinisk undersøgelse af dette, og vi udfører også ofte en speciel test af dine buegange.
Det er den samme læge, der forundersøger dig, eventuelt opererer dig og ser dig til kontrolundersøgelser.
Afhængig af din lidelse, vil du blive set til kontrol fra en til tre gange.
Operationer foregår i fuld bedøvelse eller kan være en kombination af beroligende midler og lokal bedøvelse.
Vi er under operationer altid hjulpet af erfarne anæstesioverlæger og sygeplejersker.
Speciallæger og behandlere


