Øre / hørelse / tinnitus / svimmelhed

Øre-, næse- og halslægerne på Privathospitalet Mølholm behandler alle godartede lidelser på højeste nationale niveau. De tilknyttede speciallæger har alle en langvarig baggrund som overlæger på flere af landets største og mest velrenommerede øre-, næse- og hals-afdelinger.

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus
Kontakt sekretæren:

Drænanlæggelse hos børn og/eller fjernelse af polypper

Dræn anbringes i trommehinden, hvis mellemøret har været fyldt med væske gennem længere tid. Dette kan evt. være forårsaget af hyppige eller langvarige forkølelser og polypper i næse-svælg-rummet. Der kan også lægges også dræn, hvis barnet har haft gentagne mellemørbetændelser. Hvis det er aftalt med lægen, fjernes polypper samtidig med drænanlæggelsen.

 

Før operationen

Hvis I er forhindrede i at møde på det aftalte tidspunkt, beder vi jer kontakte os på tlf. 8720 3040.

Kontakt også Mølholm, hvis barnet bliver sygt i tiden op til operationsdagen. I tilfælde af akutte infektionssygdomme eller feber og forkølelse kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at udsætte operationen.

 

I bedes give barnet smertestillende medicin i form af Paracetamol (fx Panodil Junior) efter vægt inden afgang hjemmefra på operationsdagen.

Medbring venligst: skiftetøj (evt. ble), underholdning (fx bøger, legetøj eller iPad), bløde snacks (fx. Smoothies- eller grødposer). 

 

Operationsdagens forløb

Operationen foregår i fuld bedøvelse, og jeres barn skal faste og tørste i forhold til reglerne i indkaldelsen. En forælder må følge barnet ind på operationsstuen. Operationen tager ca. 20 min og barnet skal efterfølgende blive til observation på hospitalet i 1-2 timer, hvorefter I vil kunne udskrives igen. Hvis der kun anlægges dræn, kan barnet typisk udskrives efter en kortere observationstid.

 

Efter operationen

Hvis barnet har fået fjernet polypper, kan de være en fordel, at kosten er afkølet de første par døgn, men ofte er det ikke nødvendig. I tilfælde af siveblødning fra næse eller mund bør barnet tilbydes en vandis til at sutte på. Dette får oftest blødningen til at stoppe. Fortsætter blødningen på trods af dette kan Mølholm kontaktes på hovednummeret. Drejer det sig om kraftig blødning (meget sjældent) kontaktes vagtlægen, som vil stille jer i kontakt med nærmeste øre-, næse- halsafdeling.

 

Sygemelding og aktivitet

Der er normalt ikke være behov for at holde barnet hjemme efter at have fået indlagt dræn. Hvis der samtidig er fjernet polypper, skal barnet passes hjemme et par dage. 

Barnet må gå i bad/brusebad et døgn efter operationen. Vi plejer ikke at fraråde svømning/badning efter drænanlæggelse. Kun i tilfælde af at vand i øret ved gentagne lejligheder fører til betændelse, bør man beskytte øret mod vand (svømmepropper/vandskyende vat samt evt badehætte).

 

Kontrol

Ca 1 måned efter operationen vil I blive indkaldt til opfølgning, hvor vi vil kontrollere  om forholdene i mellemøret er normaliserede og at drænene sidder på plads og er åbne.

 

Patientinformation
Version nr.: 117
Dato: 10. marts 2025
Denne behandling tilbydes i: Aarhus

Speciallæger og behandlere

Billede af Claus Gregers Petersen
Claus Gregers Petersen
Klinikchef, speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Billede af Søren Gade
Søren Gade
Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Billede af Bjarne Gobert Jørgensen
Bjarne Gobert Jørgensen
Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.