Solskader, aktiniske keratoser
Information om aktiniske keratoser
Aktiniske keratoser er røde skællende forandringer på soludsat hud. Aktiniske keratoser skyldes DNA-skade i hudcellerne pga. UV-B lys. Jo lysere hudtype man har og jo ældre man er jo hyppigere bliver disse forandringer. Aktiniske keratoser er forstadier til pladecellekræft. Risikoen for at en aktinisk keratose bliver til hudkræft hos en person med mere end 10 aktiniske keratoser er 10-15%. Det er vigtigt at behandle aktiniske keratoser, der danner horn, er ømme eller danner sår aggressivt.
Diagnosen stilles oftest klinisk. Aktiniske keratoser ser karakteristisk ud og føles som et påfaldende ru område i huden.
Læs mere her
http://www.magasinethelse.dk/stor-succes-med-ny-behandling-af-hudkraeft/
Behandling
De aktiniske keratoser behandles med destruktion. Et enkelt element på et ikke kosmetisk kritisk sted kan fjernes med laser (lille ar). Sidder den aktiniske keratose i ansigtet eller er der tale om sammenflydende forandringer (field cancerization) anbefaler vi fotodynamisk terapi. Ved fotodynamisk terapi forbehandler vi huden ved at fjerne det fortykkede hornlag og derpå komme en speciel creme på huden under plasterdække. Cremen optages i de syge celler, som derved bliver ekstremt lysfølsomme. Ved udsættelse for UV-filtreret dagslys eller simuleret UV-frit dagslys ødelægges de syge celler. Der kommer en reaktion med sår og udslæt, der typisk svinder på 1-2 uger. En behandling er typisk nok.
Er der tilstrækkeligt dagslysniveau foregår behandlingen i et specialdesignet glashus som dagslys-PDT. Er lysniveauet udenfor ikke tilstrækkeligt foregå behandling indenfor som fraktioneret simuleret dagslys-PDT, hvor man placeres bag en lampe.
Læs mere om behandlingen herunder
https://www.molholm.dk/specialer/hudsygdomme/info/hudkraft-forstadier-dagslys-pdt
https://www.molholm.dk/specialer/hudsygdomme/info/fraktioneret-simuleret-dagslys-pdt
Vi tilbyder behandlingen både i Vejle og Risskov.
Hvad kan jeg selv gøre
Det bedste råd er at undgå solen. Holde sig inde mellem 12 og 15. Bruge hat med skygge og tøj der dækker kroppen. På soludsat hud bruges højfaktor solcreme, der beskytter mod både UV-B og UV-A. I HudCenter Mølholm kan du købe den eneste solcreme, der dokumenteret beskytter mod udvikling af almindelig hudkræft og aktiniske keratoser.