Basalcellekræft, almindelig hudkræft

Information om basalcellekræft (BCC)

Basalcellekræft er en almindelig form for ikke-modermærke hudkræft. BCC vokser langsomt som røde område eller skinnende voldformede hævelser omkring et centralt sår. BCC’er spreder sig stort set aldrig, men vil vokse lokalt til siderne og i dybden. Basalcellekarcinomer sidder typisk på områder, hvor man er blevet solskoldet.

 

Diagnosen stilles klinisk, men bekræftes med en vævsprøve. Læs mere her

 

http://www.magasinethelse.dk/stor-succes-med-ny-behandling-af-hudkraeft/

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hud/sygdomme/papler-nupret-udslaet/hudkraeft-basalcellekraeft/

 

Behandling 

Basalcellekræft behandles med destruktion. På områder der normalt er dækkede af tøj kan man skære dem ud, eller curettere (skrabe dem af). I områder hvor man vil undgå ar f.eks. ansigtet vil vi typisk behandle med fotodynamisk terapi, efter vi har høstet materiale til vævsprøveundersøgelse.

Ved fotodynamisk terapi forbehandler vi huden ved at fjerne det fortykkede hornlag og derpå komme en speciel creme på huden under plasterdække. Cremen optages i de syge celler, som derved bliver ekstremt lysfølsomme. Ved udsættelse for et specielt rødt lys ødelægges de syge celler. Der kommer en reaktion med sår og udslæt, der typisk svinder på 1-2 uger. Der behandles to gange med en måneds mellemrum.

 

Læs mere om behandlingen herunder

https://www.molholm.dk/specialer/hudsygdomme/info/hudkraft-forstadier-og-bcc-standard-pdt

Vi tilbyder behandlingen både i Vejle og Risskov.

 

Kontrol

Efter færdigbehandling skal man kontrolleres hos hudlæge efter 6 og 12 måneder.

 

Hvad kan jeg selv gøre

Det bedste råd er at undgå solen. Holde sig inde mellem 12 og 15. Bruge hat med skygge og tøj der dækker kroppen. På soludsat hud bruges højfaktor solcreme, der beskytter mod både UV-B og UV-A. I HudCenter Mølholm kan du købe den eneste solcreme, der dokumenteret beskytter mod udvikling af almindelig hudkræft og aktiniske keratoser.

Patientinformation
Version nr.: 104
Dato: 16. juni 2020
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus