Alle børn bliver mødt af vores speciallæge i børnesygdomme i rolige og trygge rammer.
Vi tilbyder en samlet vurdering og afklaring af nedenstående problematikker, og vil sammen med barnets forældre eller pårørende finde frem til en behandlingsplan, som er den rette for det enkelte barn.
Vejledning vedrørende undersøgelse for børneorm (analaftryk)
Formål
Prøven (analaftrykket) foretages for at undersøge, om du har børneorm.
Du skal lave et aftryk fra endetarmen om morgenen, helst inden du står op.
Selve undersøgelsen
Aftrykket laver du ved, at du klæber et stykke gennemsigtig tape på en træspartel med den klistrede side udad, se fig.1.
Du trykker træspartlen mod endetarmen (anus), se fig.2.
Derefter klæber du tapen på et objektglas med klæbesiden ned mod glaspladen, således at det stykke, der har været i berøring med endetarmen er på glaspladens midte.
Du må ikke bøje tapens ender om glaspladens bagside. De skal klippes af. Hvis der er luftbobler under tapen skal du glatte dem ud, se fig.3.
Forsendelse
Glaspladen pakkes herefter ned i den æske og kuvert du har fået udleveret. Frankér kuverten som maxibrev og send den med posten til:
AARHUS
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
8200 Aarhus N.
Alternativt kan du aflevere den i Infektionsklinikken.
VEJLE
Laboratoriecenteret
Vejle Sygehus
Kabbeltoft 25
7100 Vejle
Klinisk Mikrobiologi
Speciallæger og behandlere






