Urologisk klinik tilbyder undersøgelse og behandling på ekspertniveau af stort set alle former for urologiske sygdomme.
Vi tilbyder forundersøgelse og operation i både Vejle, Aarhus og København og kan stort set altid finde en tid til undersøgelse indenfor ganske få dage.
Prostata og vandladningsproblemer hos mænd
Prostata vokser gennem hele livet og giver mange mænd problemer med vandladningen.
Det giver ofte slap stråle, igangsætningsbesvær og fornemmelse af dårlig blæretømning. Det kan også medføre hyppige vandladninger, natlige vandladninger, kraftig vandladningstrang, smerter og blærebetændelse. Det kan også give anledning til dårlig blærefunktion og i visse tilfælde dårlig nyrefunktion.
På Privathospitalet Mølholm udreder og behandler vi alle typer af vandladningsproblemer hos mænd, uanset hvad årsagen er.
Dette foregår i et udredningsforløb der bliver individuelt tilpasset og som oftest omfatter blodprøve, spørgeskema, måling af vandladningen, samt ultralydscanning af blæren og prostata.
Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.
Patientinformation
Speciallæger og behandlere


