Skulderblokade

Har du problemer med frossen skulder, betændelse i slimsækken ovenpå skulderen eller indeklemning af skulderens styresener? Blokade i skulderen kan bruges ved mange forskellige lidelser og smertetilstande. Vores specialister i skulderproblemer er klar til at undersøge og behandle dig inden for kort tid.

 

Book tid

Værd at vide om behandling med skulderblokade

En blokade er en indsprøjtning med binyrebarkhormon (steroid) blandet med lokalbedøvelse.

 

En blokade kan dæmpe en irritationstilstand (betændelse uden bakterier) i et bestemt område. 

En blokade kan afhjælpe flere forskellige lidelser og skulderproblemer. 

 

I skulderen kan en blokade hjælpe på irritation i slimsæk, løftesene, selve skulderleddet eller kravebensleddet. Irritationen kan komme af flere årsager, fx overbelastning, traume, slid eller frossen skulder.

 

Du bør ikke få en blokade, hvis du ammer eller er gravid.

Forud for din operation modtager du et indkaldelsesbrev i e-Boks med alle relevante informationer.

En skulderblokade er en indsprøjtning i det område, hvor du har en irritationstilstand. Selve blokaden er med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse.

Virkningen af en blokade

Umiddelbart efter blokaden kan du opleve en bedring på grund af lokalbedøvelsen. Det betyder, at blokaden er lagt det rigtige sted, og at diagnosen er rigtig. Når lokalbedøvelsen ophører med at virke efter et par timer, kan der komme en del smerter på grund af lokal irritation forårsaget af binyrebarkhormonet. Smerter kan vare nogle døgn. Det kan derfor være en god ide at tage noget smertestillende håndkøbsmedicin.

 

Virkningen af blokaden begynder typisk først efter en uges tid og sætter langsomt ind. Det er vigtigt, at du aflaster skulderen den første uges tid efter blokaden.

 

Virkningen af blokaden kan ofte vare fra uger til et par måneder. En blokade er i reglen tilstrækkelig, men nogle har behov for yderligere blokader. Hos nogle virker blokaden kun i kort tid eller slet ikke.

 

Sygemelding

Sygemelding kan være aktuelt afhængigt af karakteren af dit arbejde

 

Blokadebehandling bør ikke stå alene

Du bør supplere behandlingen med andre tiltag. Du bør ændre på overbelastningen i forbindelse med dit arbejde, hvis det er tilfældet. Du skal justere på din træningsaktivitet, hvis det er årsagen til overbelastning. Ofte vil det være anbefalet at kombinere blokaden med fysioterapi efter 1-2 uger. 

Der kan være bivirkninger ved en blokade. Binyrebarkhormon er kendt for sine mange bivirkninger, men givet som indsprøjtning lokalt er disse meget beskedne: Lokal irritation, misfarvning og let ind trækning af huden. Nogle kan opleve rødme og varme i ansigtet i et par dage.

 

Hos kvinder kan der forekomme blødningsforstyrrelser (menstruation). Bruskbeskadigelse kan ses i meget sjældne tilfælde. Endvidere kan der opstå betændelse i og omkring skulderleddet – dog mindre end 1 pr. 10.000 indsprøjtninger. 

 

Hvis du er diabetiker, skal du være opmærksom på, at du kan få en let stigning i dit blodsukker. Vi anbefaler derfor, at du kontrollerer dit blodsukker jævnligt de første døgn efter blokaden.

Speciallæger og behandlere

Billede af Hans Viggo Johannsen
Hans Viggo Johannsen
Klinikchef, speciallæge i ortopædkirurgi
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.