Øre-, næse- og halslægerne på Privathospitalet Mølholm i Aarhus behandler - på højeste nationale niveau, alle godartede lidelser i specialet.
Mundhulekirurgi
På Privathospitalet Mølholm udføres kirurgisk behandling af godartede knuder i munden. Andre gener, der kan afhjælpes, kan være ar/strammende strøg i munden.
Operation for godartet knude i munden
Fjernelse af generende knude i tungen eller mundslimhinden. Materialet, der er fjernet, sendes til mikroskopisk undersøgelse for at få en sikker diagnose. Cirka 2 uger efter indgrebet kan vi afgøre, om det foretagne er tilstrækkeligt, eller om du skal tilbydes yderligere behandling.
Fjernelse af ar i mund
Fjernelse af strammende strøg i mundslimhinden, evt. som følge af tidligere operation eller tandbehandling. Nogle gange må der behandles med vævstransplantat taget fra andet sted i mundhulen. Hvis der udtages væv, sendes det til mikroskopisk undersøgelse. Cirka 2 uger efter indgrebet har vi svar på denne undersøgelse.
Speciallæger og behandlere


