Tandbehandling

Har du tandlægeskræk, eller skal du have foretaget behandling med en porcelænskrone eller et implantat? Vi tilbyder tandbehandling i trygge rammer, og som det eneste privathospital i Danmark, tilbyder vi almindelig tandbehandling i fuld narkose. Vores anæstesilæger lægger dig i fuld narkose, og en sygeplejerske er der under hele forløbet, og er ved dig, når du vågner op igen.

Specialet tilbydes i: Vejle
Kontakt sekretæren:

Regler for din vanlige medicin før operationen

I forbindelse med operationen skal du tage din medicin som vanligt.

Der er dog følgende undtagelser:

 

Acetylsalicylsyre (f.eks. Hjerdyl®, Hjertemagnyl®, Kodimagnyl®, Treo®)
Stoppes 3 dage før operationen og genoptages dagen efter operationen.  

OBS: Hvis du tidligere har haft blodprop, gennemgået ballonudvidelse eller fået indlagt stent i hjertet, gælder særlige regler, og du må kun stoppe med Acetylsalicylsyre, når det er aftalt med lægen.

 

Andre typer af blodfortyndende medicin
Du skal aftale med lægen om der skal holdes pause med blodfortyndende medicin op til operationen.

 

NSAID (smertestillende ”gigtmedicin”)*
Stoppes 5 dage før operationen – dog 14 dage for tenoxicam (Tilcotil®).

 

Eksempler på smertestillende "gigtmedicin" der skal stoppes 5 dage før operationen:  Arcoxia, Bonyl, Brufen, Burrana, Celebra, Celebrex, Confortid, Diclodan, Diclofenac, Diclon, Dynastat, Eox, Ibumax, Ibumetin, Ibuprofen, Ibustar, Ipren, Ketesse, Meloxicam, Migea, Modifenac, Naproxyn, Nurofen, Relifex, Seractiv, Surgamyl, Tilcitin, Todalac, Vimovo, Voltaren, Xefo, Arthotec.

 

Sukkersygemedicin

  • Ved planlagt operation før kl. 12 skal du ikke tage insulin og anden blodsukkerregulerende medicin om morgenen på operationsdagen.
  • Ved planlagt operation efter kl. 12 skal du tage insulin og anden blodsukkerregulerende medicin som vanligt om morgenen på operationsdagen.

Naturmedicin, kosttilskud herunder fiskeolier
Stoppes 7 dage før operationen og genoptages dagen efter operationen.

 

Naltrexon
Stoppes 3 dage før operationen og genoptages 3 dage efter ophør med morfinlignende medicin efter operationen.

Patientinformation
Version nr.: 122
Dato: 23. september 2024
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus (Højbjerg)

Speciallæger og behandlere

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.