Reumatologi / gigtsygdomme

Har du smerter i leddene eller andre steder i bevægeapparatet? Vi udreder og behandler sygdomme og overbelastningsskader i hele bevægeapparatet. Det kan være sygdomme i led, bindevæv, muskler, sener, ligamenter og blodkar. Smerterne kan opstå på baggrund af forskellige gigtformer fx leddegigt, psoriasisgigt, rygsøjlegigt, slidgigt, gigt pga. borrelia, inflammation eller overbelastnings- og idrætsskader. Undersøgelse foretages af vores speciallæger i reumatologi.

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus
Kontakt sekretæren:

Reumatologi omfatter sygdomme i muskler, led og knogler

Udredninger og behandling på Reumatologisk Klinik varetages iht. nationale og internationale guidelines ved en lægelig samtale med dertilhørende objektiv undersøgelse, og som oftest ultralyd af relevante dele af bevægeapparatet. Ved behov foretages blodprøveanalyser, røntgenbilleder samt MR-scanninger.

Ved indikation foretager vi ultralydsvejledt indsprøjtning af binyrebarkhormon, hvorved vi med høj præcision og sikkerhed kan behandle det ønskede område.

 

Reumatologisk Klinik, Privathospitalet Mølholm varetages af Dzenan Masic og Mikkel Gjesing Callsen, som begge er speciallæger i reumatologi.

 

Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.

Book tid

Kontakt os for mere information og for at booke tid til forundersøgelse eller behandling.

FAQ

Vores reumatologer vil gerne se en henvisning, hvis der foreligger en, men som privatbetaler er det ikke et krav for at blive set hos os. Hvis du har en sundhedsforsikring der skal dække dit forløb kan De have et krav til at der skal foreligge en henvisning. 

Ja det er de samme læger du vil blive mødt af både i Vejle og Aarhus. 

Vi kan desværre ikke indkalde dig direkte på en henvisning fra din egen læge medmindre du har en sundhedsforsikring der vil dække dit forløb hos os eller du ønsker at komme som privatbetaler. 

Nej det gør vi ikke. Fra 18 år. 

Ja vores reumatologer kan godt lave en second opinion. Det kræver at du indhenter journalmateriale fra den/de reumatologer du er set af tidligere samt andet relevant materiale og giver os besked om skanninger du har fået foretaget, så vi kan indhente billedmateriale. Reumatologen gennemgår alt materialet og i nogen tilfælde kan det være nødvendigt med yderligere undersøgelser. 

En forundersøgelse koster 3.150 kr. og dertil kommer alle supplerende undersøgelser, som fx MR-skanning, ultralydsundersøgelser, blodprøver. 

Din journal fra os kommer automatisk ind og ligge i din sundhedsjournal medmindre du skriftligt har nægtet samtykke til dette. 

Det er vores mål at du som patient er tilfreds og tryg ved behandlingen

Har du en god oplevelse omkring dit besøg, du gerne vil dele med os eller oplever du at vi ikke lever op til dine forventninger - vil vi være taknemmelige hvis du vil give os en tilbagemelding.

Skriv til os
Vi har en dokumenteret høj succesrate og kvalitet i behandlingerne på Reumatologisk Klinik
4,7 / 5
Ventetid
Tilfredshed med ventetid indtil første konsultation
9,2 / 10
Samlet tilfredshed
Måling gældende for 2023

Her finder du Reumatologisk Klinik

Konsultationer og forundersøgelser udføres i Vejle og Aarhus.

Operationer af en vis størrelse og operationer i fuld narkose udføres i Vejle.

Husk at tjekke dit indkaldelsesbrev for hvor du skal møde op.

 

Find kørselsvejledning her:

Vejle Aarhus

Speciallæger og behandlere

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.