Psykiatri / neuropsykiatri
Oplever du psykisk mistrivsel i hverdagen?
Vi udreder og behandler både børn, unge og voksne med psykiatriske problemstillinger.
Vores tværfaglige team består af psykologer, psykiatere og sygeplejersker, som har en bred psykiatrisk erfaring med udredning og behandling af bl.a. ADHD og autismespektrumforstyrrelser.
Alle forløb er individuelle og tilpasses efter dit behov.
Vi kan hjælpe med:
FAQ om psykiatri / neuropsykiatri
Vi har ikke ydernummer, hvilket betyder, at vi ikke har mulighed for at tage imod henvisning fra egen læge, og at udredning og behandling sker mod betaling.
Nej, desværre gælder frit sygehusvalg ikke indenfor psykiatrien. Du er velkommen til at ringe til os, hvis du har yderligere spørgsmål.
Det er muligt at få tilskud til konsultationer hos en speciallæge i psykiatri, der ikke har overenskomst med sygesikringen, hvis du melder dig ind i sygesikringsgruppe 2. Du skal dog være opmærksom på, at tilskuddet ikke dækker hele behandlingen, men kun hvad der svarer til specialets takstkort for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri.
Ved booking af tid til et udredningsforløb som gruppe 2-medlem, skal første vurderende samtale foregå hos speciallæge i psykiatri for at kunne udløse refusion.
Prisen er den samme for alle patienter, uanset sygesikringsgruppe.
Du kan kontakte Borgerservice i egen bopælskommune for for yderligere informationer og muligheder for dækning.
Refusion og udbetaling af tilskuddet varetages af Borgerservice i din bopælskommune, og du skal selv afregne med kommunen.
Hvis du mod forventning vil aflyse eller flytte din tid, skal du være opmærksom på, at der kan forekomme længere ventetid på en ny aftale.
Er du forhindret på dagen, kan din aftale altid ændres til en video- eller telefonkonsultation.
Afbud skal meddeles i god tid og senest kl. 12.00 hverdagen før din aftale, således tiden kan tilbydes en anden.
Afbud kan meddeles på mail: psykiatri@molholm.dk eller på vores direkte tlf.nr. 76 42 74 16 i vores telefonåbningstid.
Aflysningsgebyr
Ved for sent afbud opkræves 50% af konsultationsprisen.
Ved udeblivelse opkræves fuldt honorar.
Vores tværfaglige team vurderer og udreder tunge og komplekse sager, som involverer misbrug og psykiske vanskeligheder i institutioner og kommuner. Du kan læse mere om faglige vurderinger og udredning af tunge, komplekse sager her.
Vores tværfaglige team har bred erfaring med mange psykiatriske problemstillinger. Du kan ringe til os og høre nærmere om dine muligheder hos os.
Speciallæger og behandlere








