Organ / mave-tarm sygdomme

Organkirurgisk Center tilbyder udredning og behandling af sygdomme i mave-tarmsystemet, galdeveje og bugvæggen. 

I udredning og behandling anvendes de nyeste skånsomme kikkertkirurgiske teknikker, som giver færre gener efter operationen og dermed kort indlæggelse og sygefravær.

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus
Kontakt sekretæren:

Koloskopi

En koloskopi er en undersøgelse af tyktarm og endetarm med en tynd, bøjelig kikkert, kaldet et koloskop.

Koloskopi bliver foretaget, hvis du gennem længere tid har oplevet symptomer som smerter i endetarm og tyktarm, ændret afføringsmønster i form af diarré og/eller forstoppelse, blødning fra tarmen, uforklarlig blodmangel, vægttab og træthed.

 

Hvad er en koloskopi?

Med en koloskopi kan der undersøges for

  • polypper
  • kræft i tyktarm og endetarm
  • udposninger
  • betændelsesforandringer

Før undersøgelsen

En vellykket undersøgelse forudsætter, at tarmen er tom. Det opnås via tarmtømning. 

  • Af hensyn til udrensningen må du de sidste 3 dage før undersøgelsen ikke tage jerntabletter eller fiberholdige afføringsmidler.
  • Du må heller ikke spise brød med kerner, hørfrø, frø eller vindruer.
  • Dagen før undersøgelsen skal du udelukkende være på flydende kost, dog ingen mælkeprodukter.
  • Du bør drikke juice uden frugtkød og vandigt flydende helt indtil 2 timer før undersøgelsen.

Får du insulin eller blodfortyndende medicin (f.eks. Marcoumar, Marevan, Clopidogrel, Eliquis, Pradaxa, Xarelto. Lixiana), er det vigtigt, at du gør opmærksom på det - gerne allerede ved henvendelsen, i det det kan være du skal holde pause med medicinen før undersøgelsen.

 

Tarmtømning

Du bedes gå på Apoteket og købe et afføringsmiddel der hedder Picoprep, og så blot følge den tilsendte vejledning.

 

Under udrensningen er det vigtigt, at du husker at tage din sædvanlige medicin. Ved slutningen af udrensningen bør afføringen være vandtynd. Er dette ikke tilfældet, bedes du kontakte Privathospitalet Mølholm.

HUSK at drikke så meget væske som muligt (vand, saft) da man let kommer i væskeunderskud ved udrensningen.

 

Undersøgelsen

Endetarmsåbningen er det første, som undersøges. Herefter føres det bøjelige kikkertrør (koloskop) op gennem endetarmen og videre ud i tyktarmen til tyndtarmen. Når kikkerten føres ind i tarmen, kan det give smerter, fordi tarmen bliver strakt og det kan være nødvendigt at blæse luft ind for at få tarmen til at åbne sig. Hvis det er nødvendigt, kan du få smertestillende medicin. Slimhinden undersøges omhyggeligt på vej tilbage.

 

Hvis der er forandringer i slimhinden tages vævsprøver, som efterfølgende bliver sendt til undersøgelse. Findes polypper i tarmen, vil disse normalt blive fjernet samtidigt. Undersøgelsen tager normalt 20 - 30 minutter. Efter undersøgelsen vil du føle dig udspilet, og du vil føle trang til at komme af med luften, som er pumpet ind. Et toiletbesøg vil ofte løse dette problem.

 

Efter undersøgelsen

Efter undersøgelsen vil du blive orienteret om resultatet. Hvis der er taget en vævsprøve, vil svaret foreligge efter én til to uger. Inden du tager hjem, vil du blive tilbudt noget frugt og noget at drikke. Du skal have en ledsager med, som kan køre dig hjem, hvis der er givet medicin.

 

Risiko og komplikationer

Alvorlige komplikationer i forbindelse med undersøgelsen er meget sjældne, men kan dog forekomme, særligt efter fjernelse af polypper, hvor der kan opstå hul på tarmen. Symptomerne vil være pludseligt opståede mavesmerter.

I tilfælde heraf skal du tage kontakt til Privathospitalet Mølholm.

Patientinformation
Version nr.: 114
Dato: 25. marts 2022
Denne behandling tilbydes i: Vejle

Speciallæger og behandlere

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.