Undersøgelse: ENG
En ENG bruges til at undersøge funktionen af nerver på dine arme og ben. ENG'en kan påvise forandringer i nervefunktionen og hjælpe med at stille en diagnose. Undersøgelsen laves med elektroder forskellige steder på huden og er helt ufarlig. Undersøgelsen kan give let ubehag, men ingen gener efterfølgende. Vi kan undersøge din inden for kort tid, hvis du er henvist til en ENG.
Værd at vide om ENG (elektroneurografi)
En ENG er en undersøgelse af funktionen af nerver på arme og ben. Undersøgelsen kan påvise forandringer i nervefunktionen for at stille en diagnose. Det gøres med elektroder på din hud og nogle tynde nåle i de påvirkede muskler.
En ENG undersøgelse kan bruges ved mistanke om, at nerveforsyningen til en given muskel er påvirket, afklemning af nerver ved fx knæ, albue, håndled og diskusprolaps. Den kan også bruges ved alle former for muskelbetændelse og nervebetændelse, muskelsygdomme, sygdomme i nervecellerne i rygmarven og sygdomme i overgangen mellem nerver og muskler.
Undersøgelsen kræver henvisning fra en speciallæge.
Du skal møde nyvasket til undersøgelsen, og du må ikke bruge creme på huden.
Ved allergi overfor plaster, cremer, salver eller metaller vil vi bede dig om at oplyse det til den neurofysiologiske sekretær før undersøgelsen.
Undersøgelsen varer 30-60 min, afhængig af antallet af nerver, vi undersøger.
Først klæber vi elektroder forskellige steder udenpå din hud. Med lette strømstød stimulerer vi nerven og registrerer det muskelsvar/nervesvar, som stimulationen giver. Strømstødene kan medføre let ubehag, men er helt ufarlige, og der er ingen gener efterfølgende.
Vi kan desværre ikke oplyse dig om resultatet af undersøgelse på selve dagen. SSEP'et skal vurderes og bearbejdes af en speciallæge i neurofysiologi. Du får først det endelige resultat af undersøgelsen, når det er gjort. Laboranten, der udfører undersøgelsen, kan og må ikke udtale sig om undersøgelsesresultat.
I løbet af nogle dage sender vi resultatet til den læge, der har henvist dig til os. Lægen informerer dig om resultatet og evt. behandling.
Strømstødene kan medføre let ubehag, men de er helt ufarlige, og du får ingen gener efterfølgende.