Behandling for fistel ved endetarmen

En fistel ved endetarmen er ofte en senfølge af infektion eller en byld ved endetarmen. Fistlen er en smal, kunstig kanal fra den indre del af endetarmen til huden omkring endetarmsåbningen. Der siver normalt væske fra fistlen, og der kan opstå irritation, sår og svie omkring kanalens åbning. Du kan have smerter ved afføring, og det kan være svært at holde sig ren. Analfistler kan være langvarige forløb. Vi kan undersøge og behandle dig indenfor kort tid.

 

Book tid

Værd at vide om behandling af fistler ved endetarmen

En fistel ved endetarmsåbningen er en smal, kunstig kanal fra den indre del af endetarmen til huden omkring endetarmsåbningen.

Hvis du har gener fra fistler, bør du undersøges og behandles, da fistler har tendens til at blive værre med tiden.

Før undersøgelsen er det vigtigt, at du tager et lille klysma for at tømme yderste del af endetarmen.

Før vi tager stilling til behandling af en analfistel, laver vi en MR-scanning af din bækkenbund.

 

Hvis fistlen ikke inddrager for meget af ringmusklen, kan vi som regel åbne den, så kanalen kan omdannes til en grøft, og såret kan hele fra bunden.

 

Hvis fistlen inddrager en større del af ringmusklen, indlægger vi i stedet en tråd, der giver heling i løbet af nogle måneder.

Der kan være lidt blødning efter en fistel operation, og du kan have langsom sårheling. I begyndelsen kan du have lidt luftinkontinens, men det forsvinder typisk.

Efter en fistel operation kan du have lidt blødning. Der er også en lille risiko for luftinkontinens. I langt de fleste tilfælde er det forbigående. 

Speciallæger og behandlere

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.