Fibroadenom - knuder i brystet hos unge kvinder

Er du ung og har mærket en knude i dit bryst, vil der med stor sandsynlighed være tale om en godartet forandring, fx en bindevævsknude. Opdager du en knude i dit bryst, anbefaler vi, at du bliver undersøgt af din læge. Vi ved, hvor meget det betyder at kunne blive undersøgt med det samme. Derfor har vi kort ventetid til mammografi, og er klar til at hjælpe dig - også uden henvisning.

 

Book tid

Ved en klinisk mammografi undersøges begge bryster og armhuler grundigt ved røntgen, klinisk undersøgelse og ultralydsscanning af vores erfarne speciallæger i mammaradiologi. Ring til os, eller book tid online.

FAQ om knuder i brystet og brystkræft

Sandsynligheden for at få brystkræft når man er 30 eller yngre er langt mindre, end hvis du er omkring 60 år. Brystkræft ses sjældent hos kvinder under 30 år. Alligevel sker det, at unge kvinder får brystkræft. De knuder der ses hos unge kvinder, er oftest bindevævsknuder, som kaldes et fibroadenom, som er en godartet knude i brystvævet. 

 

Hvis du opdager en knude i dit bryst, anbefaler vi, at du bliver undersøgt hos din læge.

Et af de hyppigste symptomer på brystkræft er en hård og uøm knude, som ikke kan bevæges rundt i brystet.

 

De fleste knuder er godartede og ikke farlige, men få altid en læge til at undersøge dig og vurdere det, hvis du finder en knude i dit bryst.

Vi anbefaler, at du går til lægen hvis du mærker en knude i brystet eller i armhulen, hvis der kommer spontan klar væske eller blod fra brystvorterne eller hvis du opdager ændringer på brysterne eller brystvorterne. 

Der vil ofte være tale om helt godartede ændringer, men lad for en sikkerheds skyld din læge afgøre det. 

 

Oftest er det kvinden selv, som opdager en knude, og hvis brystkræft opdages tidligt og behandles omgående, er der gode muligheder for helbredelse og skånsom behandling.

Det er vigtigt både at se og føle, når du undersøger dine bryster.

 

Se efter om der er:

  • Ændringer i brysternes størrelse
  • Ændringer på brystvorterne - fx eksem
  • Spontan blødning eller klar væske/udflåd fra brystvorterne (det er ufarligt at kunne klemme væske ud af brystet)
  • Indtrækning eller sår på brysterne eller brystvorterne
  • "Hudfortykkelse" - gåsehudslignende - appelsinhud på brystet

 

Ved regelmæssigt at undersøge dine bryster, ca. en gang pr. måned og ikke oftere, finder du ud af, hvordan de føles. Derfor vil det senere være lettere for dig at opdage eventuelle forandringer.

 

Det er bedst at undersøge brystet få dage efter menstruationens ophør, hvor brystet som regel er blødest og ikke længere ømt. Efter overgangsalderen kan du vælge en dag i måneden, som du husker godt fx den første eller sidste. Det vigtigste er at du undersøger brystet på samme tidspunkt hver måned.

 

Undersøg hvert bryst for sig. Du skal føle forsigtigt - men fast - om der er knuder eller hævelser.

Har du brug for at tale med os?

Kontakt sekretæren:

|

Speciallæger og behandlere

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.