Lungemedicin og allergi

Vi tilbyder hurtig udredning af symptomer fra lungerne, bl.a. hoste, åndenød og hvæsen. Udredning og behandlingen foregår efter internationalt opdaterede principper. Vi udreder og behandler også allergi, ved symptomer som løbende øjne og næse.

Der afklares, om du har behov for behandling af eventuel astma, allergi eller kronisk obstruktiv lungesygdom.

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus
Kontakt sekretæren:

Måling af nitrogenoxid (NO) i udåndingsluften

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Du skal have denne undersøgelse, hvis man har mistanke om, at du har astma.

Måling af NO (nitrogen-oxid) kan også bruges til at undersøge, om din astma er behandlet godt nok. Lav NO-værdi betyder i de fleste tilfælde, at du ikke har astma, eller at din astma er velbehandlet.

 

Hvad er opmåling af nitrogenoxid (NO)?

NO (nitrogen-oxid) er et signalstof, som dannes i lungerne ved en tilstand med asmatisk irritation. Ved målingen måles koncentrationen af NO i udåndingsluften.

 

Hvad kan undersøgelsen vise?

Undersøgelsen viser koncentration af NO i den luft du udånder. Værdierne angives i en enhed, som siger noget om koncentrationen: ppb (parts per billion).

Værdier over 25 ppb tyder på, at du kan have astma, eller at astmaen ikke er velbehandlet. Der findes dog også typer af astma, hvor værdien af NO er normal.

 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Ved undersøgelsen skal du først fylde lungerne med luft og derefter puste luften ud gennem NO-måleren i en jævn strøm i ca. 10-12 sekunder. Teknikken ligner lidt det man gør, hvis man f.eks. skal puste ud i et alkometer. Svaret kan aflæses på apparatet ca. 1,5 minut efter målingen.

 

Gør det ondt?

Det gør ikke ondt at få målt NO i udåndingsluften.

 

Hvordan forbereder jeg mig?

  • Undgå at indtage mad og drikke fra 1 time inden undersøgelsen
  • Undgå hård fysisk anstrengelse på undersøgelsesdagen.
  • Undgå rygning 12 timer før undersøgelsen
  • Undgå alkohol 24 timer før undersøgelsen
  • Tøm blæren
  • Tag gerne løsthængende tøj på

Svar på undersøgelsen

Du får svar på undersøgelsen ca. 1,5 minut efter målingen.

 

Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte os.

Patientinformation
Version nr.: 101
Dato: 28. februar 2023
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus

Speciallæger og behandlere

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.