Kosmetisk Hudbehandling

På HudCenter Mølholm / Kosmetisk Hudbehandling varetages konsultation og behandling under et meget tæt samarbejde mellem dermatologiske speciallæger og specialsygeplejersker, der er uddannet på højeste faglige niveau. Såvel læger som sygeplejersker underviser og deltager løbende ved internationale kongresser og konferencer og laver forskning inden for laser- og kosmetisk behandling.

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus
Kontakt sekretæren:

Tonet mave og faste baller? Jeg prøvede EmSculpt!

EmSculpt-behandlinger er klinisk dokumenteret og anerkendt som effektive, både når det gælder fedtforbrænding og opbygning af muskler. Behandlingerne har længe været populære i USA, og mange kendisser (også de danske) har allerede lagt sig på briksen for at opnå de positive resultater.

Tekstforfatter Line Lundgaard prøvede behandlingen på Hudcenter Mølholm i Vejle.

20.000 mavebøjninger uden sved på panden

Det er ærlig talt noget tid siden, jeg havde mave som et vaskebræt. Tre graviditeter gør noget ved muskulaturen, og selvom jeg både løber og styrketræner, har min noget slappe mavemuskulatur irriteret mig længe. Da jeg hørte, at Hudcenter Mølholm, som er en del af Privathospitalet Mølholm i Vejle, som nogle af de første i Danmark tilbyder EmSculpt-behandlinger, blev jeg nysgerrig. Behandlingen trækker ganske enkelt mavemusklerne sammen, svarende til 20.000 mavebøjninger ved hver behandling. Uden det mindste sved på panden! Det var værd at prøve.  

Gode resultater

Under en EmSculpt-behandling behandles det område, du ønsker tonet via elektromagnetisk energi (HIFEM), som fremprovokerer muskelsammentrækninger. Hos Privathospitalet Mølholm behandler de pt. maver og baller, men behandlingen er også kendt for at have god effekt på fx overarme og lægge, eller hvis du ønsker at styrke din rygmuskulatur, fx efter en rygoperation.

 

Forundersøgelse

Mit første møde med Privathospitalet Mølholm var til en grundig forundersøgelse, hvor den søde sygeplejerske vurderede, om EmSculpt-behandlingen overhovedet passede til mig. Jeg ville gerne have behandlingen på maven og blev anbefalet fire behandlinger, over to uger af hver 30 minutters varighed. Herefter beskrev sygeplejersken nøje, hvordan behandlingen skulle foregå, og jeg fik målt taljen og taget fotos, så vi efter endt behandling kunne sammenligne. Sygeplejersken gjorde det meget klart, at EmSculpt-behandlingen ikke er en slankebehandling, men primært toner og opbygger muskler. Hun fortalte også, at det var vigtigt, at jeg fortsatte min træning og den sunde livsstil. Ingen sofa til mig.

Hvordan foregår det?

Under behandlingen lå jeg på en briks og fik to applikatorer placeret på maven. Stemningen var afslappet og rar, og jeg kunne sagtens småsludre med personalet undervejs. Sygeplejersken startede maskinen på lav energi og øgede herefter langsomt niveauet, indtil jeg syntes, at det nappede lidt rigeligt. Sidenhen oplevede jeg, at jeg for hver behandling kunne øge energiniveauet, fordi mavemusklerne blev stærkere og stærkere for hver behandling. Undervejs fik jeg fortalt, at lige meget hvor stor en energimængde jeg kunne nå op på, fik mine mavemuskler ”en træning”, der alt andet lige er meget kraftigere end de mavebøjninger, jeg selv kan lave. Jeg lå altså ganske passivt og kunne bare glæde mig til at se effekten af maskinens og mine mavemusklers hårde arbejde.

Gør det ondt?

Jeg var ærlig talt lidt spændt, da jeg kom til min første behandling. For selvom sygeplejersken beskrev, at det blot føles som, når musklerne trækker sig sammen ved hård træning, så er smerte jo individuel – og jeg kan være ret ømskindet. Og lad mig sige det ærligt: en EmSculpt-behandling er ikke nogen velvære-behandling. Jeg kunne sagtens mærke det, MEN det var på intet tidspunkt ubehageligt eller direkte smertefuldt. Efter min første behandling tog jeg hjem og løb en tur, og jeg mærkede kun en smule ømhed, da jeg selv gav mig i kast med et par mavebøjninger. Her havde jeg forventet, at være mere øm, når man tænker på, at jeg lige havde ”lavet” 20.000 mavebøjninger på Mølholm.

Resultatet

Behandlingen løb over 14 dage, hvilket vil sige, at jeg på kun to uger tog 80.000 mavebøjninger! For at lade væv og muskler opnå fuld effekt, skulle der gå en måned før resultatet rigtigt kunne ses. Ved den endelige kontrol blev jeg målt, og vi sammenlignede før- og efterbillederne. Vi kunne klart konstatere en forskel. Min mave målte en centimeter mindre i omkreds, hvilket måske ikke lyder af så meget, men det kunne tydeligt ses, at den var fladere og den føltes fastere. Og jeg er rigtig godt tilfreds, for det var netop en muskeltoning, jeg gik efter. Den skarpe sixpack skal der fortsat arbejdes videre på i træningslokalet – og hvem ved, måske med en opfølgende EmSculpt-behandling om et års tid.

Hvad koster behandlingen?

​Se priser her

 

I dag tilbyder Privathospitalet Mølholm EmSculpt-behandlinger på mave og baller, men på sigt har hospitalet planer om også at tilbyde behandlingen af andre fokusområder.
Læs meget mere om EmSculpt-behandlingen her.

Speciallæger og behandlere

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.