Modermærker: Fjernelse med CO2-laser

Et modermærke er en lille brunlig eller rødlig plet i huden, som skiller sig ud fra resten af din hud i form og farve. Modermærker kan enten være medfødte eller opstået med tiden. Et modermærke kan fjernes med laser, men hudlægen foretager altid er dermatoskopi inden, for at sikre at der ikke er tale om et ondartet modermærke. Vi har kort ventetid på undersøgelse og behandling.

 

Book tid

Værd at vide om CO2-laser til fjernelse af modermærker

En CO2-laser opvarmer huden præcist på området, hvor du har et modermærke, så huden trækker sig sammen og flader ud.

Modermærker er brunlige, ofte let fortykkede pletter i huden. De opstår pga. hyperaktivitet i de pigmentdannende celler. Modermærker kan være medfødte eller opstå med tiden. Fordi pigmentet både er beliggende overfladisk og dybere i huden, kan de være lysebrune eller mørkere brune. 

Mange modermærker er godartede, men de kan også være ondartede, så de skal fjernes. Du kan læse mere om modermærkekræft her.

 

Vi undersøger og vurderer altid dit modermærke inden det fjernes. Hvis dit modermærke er godartet, men du ønsker det fjernet af kosmetiske årsager, kan vi gøre det med CO2-laser.

Inden fjernelse af modermærker laver en af vores hudlæger et helkropstjek på dig. Modermærker kan være ondartede, så de skal fjernes, og derfor undersøger en hudlæge dig altid inden behandling. Hvis vores hudlæge vurderer, at modermærket er godartet, og du ønsker at få det fjernet, kan vi gøre det i samme seance med CO2-laser. Læs mere om helkropstjek her.

 

Du er velkommen til at medbringe en ven, veninde eller ægtefælle (bisidder) ved konsultationen.

Med en CO2-laser opvarmer vi huden præcist på området, hvor du har et modermærke. Det tager kun få sekunder.

Efter behandlingen er dit modermærke mindre synligt. Der opstår et lille sår på huden, som heler på en til to uger afhængigt af hvor på kroppen, du er blevet behandlet. I dagene efter laserbehandlingen må du gerne vaske området og lade det tørre.

Hvis det væsker, kan du påsmøre klorhexidincreme 1% og sætte et plaster henover. 

 

Det er vigtigt, at du lader huden hele op uden at pille eventuelle sårskorper af. Det forlænger sårhelingen og øger risikoen for infektion og ar. Hvis du er behandlet i ansigtet, må du anvende makeup, når huden er helet op. Så længe huden er let rød, skal du, i de følgende 2-3 måneder, påføre solfaktor 50+ ved ophold udenfor.

 

Hvis du har tendens til skjoldet pigmentering og/eller har en mørkere hudtype, skal du bruge faktor 50+ igennem flere måneder efter behandlingen for at reducere risikoen for ekstra mørkfarvning efter behandlingen. Vi anbefaler solcreme faktor 50+ fra La Roche Posay (forhandles på Privathospitalet Mølholm).

 

Hvis én behandling ikke er tilstrækkelig, kan vi foretage genbehandling efter tidligst en måned. Som regel reagerer huden fint på behandlingen og bliver betydeligt bedre efter kun én behandling.

Der er mulighed for følgende "almindelige bivirkninger" (hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlinger):

  • Der er som regel sårdannelse i en til to uger efter behandlingen, alt afhængigt af hvilken godartet fortykkelse der er fjernet. Som følge heraf, kan der være let rødme på området i en til to måneder, ligesom efter enhver sårheling.

 

Der er mulighed for følgende "ikke almindelige bivirkninger" (hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlinger):

  • Der er en lille risiko for, at huden efter behandlingen på området bliver lysere end før behandlingen, det vil sige, at man ikke kan blive helt så brun i området som før. Der er endvidere risiko for, at der kan opstå infektion i de små områder, som laseren varmer i huden. 

 

Der er risiko for følgende "Sjældne bivirkninger" (hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlinger):

  • Hvis der opstår forsinket sårheling, er der risiko for ardannelse i det behandlede område. Forsinket sårheling opstår oftest i forbindelse med infektion. Det er derfor vigtigt, at man henvender sig, hvis man føler sig det mindste utryg ved ophelingsforløbet. 
Patientinformation: Version nr.: 105
Dato: 26. september 2023
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus

Speciallæger og behandlere

Billede af Anette Fejerskov
Anette Fejerskov
Intensivsygeplejerske og specialsygeplejerske i kosmetisk dermatologi
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.