Medicinsk behandling for mørkt pigment
Hvis du har pigmentpletter i svær grad og andre anbefalede behandlinger ikke har haft effekt, kan du have glæde af medicinsk behandling. Vi tilbyder medicinsk behandling med Tranexamsyrepiller. Hvis du har pigmentpletter eller pigmentskjolder, kan vi undersøge din hud og finde den rette behandling.
Værd at vide om medicinsk behandling af mørkt pigment
Vi tilbyder medicinsk behandling af mørkt pigment med Tranexamsyrepiller. Det er medicin, der traditionelt bruges til at stoppe blødninger. Studier har dog vist, at den også kan reducere melasma og anden hyperpigmentering ved at hæmme produktionen af melanin i huden.
Tranexamsyre virker ved:
- Hæmme plasmin i blodet, hvilket indirekte reducerer melaninproduktionen
- Blokere dannelsen af pigment i huden ved at påvirke melanocytterne
- Forhindre betændelsestilstande, der kan udløse hyperpigmentering
Pigmentpletter eller pigmentskjolder opstår, når de pigmentdannende celler, som er beliggende på overgangen mellem overhuden og læderhuden, begynder at producere for meget pigment.
Det kan bl.a. ske i følgende tilfælde:
- Når huden gennem årene har været udsat for mere sol end den kan tåle, reagerer den for at beskytte sig ved at danne yderligere pigment. (leverpletter).
- Hormonpåvirkning i forbindelse med graviditet eller brug af p-piller kan få huden til at reagerer kraftigere end normalt på solpåvirkning. Det øger dannelsen af pigment (melasma). Melasma viser sig som store plamager, oftest beliggende i ansigtet.
- Irritation i huden efter betændelse, f.eks. efter acne, kan give pigmentdannelse og derved opstår mørke ar.
- Når en rød, irriteret hud udsættes for sollys, øges pigmentdannelsen mere end normalt. Det kan resultere i mørkfarvning af huden.
Hvis du har melasma, postinflammatorisk hyperpigmentering (PIH) og ikke har haft effekt af blegecreme, laser eller peelinger, kan medicinsk behandling være til glæde for dig.
Hvis du har pigmentpletter/pigmentskjolder i svær grad og andre anbefalede behandlinger ikke har haft effekt kan behandlingen også være til gavn.
Vi behandler ikke gravide og ammende.
Behandlingen er receptpligtig og kræver individuel vurdering.
Tabletterne skal indtages regelmæssigt i flere måneder for at se effekt.
Solbeskyttelse SPF 50+ er stadig nødvendig for at forhindre ny pigmentering.
Du skal tage tabletter 2 gange dagligt i 8-12 uger. Effekten ses generelt efter 4-8 uger, men fuld effekt kræver længere tids brug.
Pigmenteringen kan vende tilbage, hvis du stopper behandlingen, især uden solbeskyttelse. Vedligeholdelse kan være nødvendigt, men evt. i lavere dosis.
Vi anbefaler regelmæssige opfølgninger hos os.
Der er risiko for følgende “almindelige bivirkninger” (hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlinger):
Kvalme, mavesmerter, oppustethed, hovedpine, let svimmel.
Der er risiko for følgende “sjældne” (hos mellem 1 ud af 1000 behandlinger):
Øget risiko for blodpropper, især hos personer med arvelig tendens eller tidligere blodpropper.
Speciallæger og behandlere
