Vitiligo og pigmentpletter
Du kan både have mørke plamager og hvide områder på huden, hvor pigmentet er anderledes end i resten af ansigtet eller kroppen. Mørke pigmentpletter skyldes oftest solskader, mens hvide skjolder på huden kan skyldes hudsygdommen vitiligo. Pigmentforandringer kan behandles effektivt med IPL, blegecreme eller laser. Vores hudlæger er klar til at undersøge dig indenfor kort tid.
FAQ om pigmentpletter og vitiligo
Pigmentfejl i huden opstår, når kroppens produktion af melanin (hudens farvestof) bliver forstyrret. Det giver risiko for øget pigmentproduktion (hyperpigmentering) eller mangel på pigment (hypopigmentering).
Det kan ske af flere årsager. Her er nogle udvalgte:
Hyperpigmentering
- Solskader (UV-stråling)
Langvarig og gentagen soleksponering kan føre til øget melaninproduktion. Det kan give solpletter (også kaldet leverpletter/alderspletter). - Hormonelle forandringer
Graviditet, p-piller eller hormonel ubalance kan føre til melasma. Det viser sig ofte som mørke, ujævne men symmetriske pletter i ansigtet. - Inflammation og skader på huden
Efter acne, sår eller andre hudirritationer kan der opstå postinflammatorisk hyperpigmentering (PIH), hvor din hud producerer ekstra melanin som en del af helingsprocessen. - Genetik
Nogle mennesker er genetisk mere tilbøjelige til at udvikle pigmentforandringer, især hvis du har en mørkere hudtype. - Aldring
Med alderen bliver huden dårligere til at regulere melaninproduktionen. Det kan føre til ujævn pigmentering. - Medicin og kemiske påvirkninger
Visse typer medicin, som kemoterapi og antibiotika (fx. Tetracykliner), kan øge hudens lysfølsomhed og føre til pigmentforandringer.
Hypopigmentering
- Vitiligo
En autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem angriber melanocytterne (de celler, der producerer melanin/pigment). Det fører til hvide pletter/plamager på huden. - Postinflammatorisk hypopigmentering
Kan opstå efter hudskader, eksem, psoriasis, forbrændinger eller infektioner, hvor der har været inflammation i huden og efter det heler med mindre pigment end normalt. - Tinea Versicolor (Pityriasis Versicolor)
En svampeinfektion, der kan forstyrre melaninproduktionen og give lyse eller mørkere pletter. Det befinder sig ofte på overkroppen (bryst eller ryg). - Albinisme
En genetisk tilstand, hvor kroppen mangler enzymet tyrosinase, som er nødvendigt for melaninproduktionen. Det resulterer i meget lys hud, hår og øjne. - Kemiske eller fysiske skader
Visse kemikalier, laserbehandlinger eller dybe peelinger kan ødelægge melanocytterne og give varig hypopigmentering.
Det er vigtigt uanset årsagen, at du beskytter din hud med høj solfaktor (30-50+ dagligt). Der er flere forskellige behandlingsmuligheder for både hypo- og hyperpigmentering, men succesraten for behandling afhænger af årsagen.
Nej vitiligo er ikke farligt. Det er en autoimmun hudsygdom, hvor kroppens immunforsvar fejlagtigt angriber melanocytterne, hvilket resulterer i hvide pletter.
Selvom vitiligo ikke er farligt i sig selv, kan det have en stor psykologisk og følelsesmæssig påvirkning. Især hvis sygdommen viser sig på synlige områder som ansigt og hænder.
Den præcise årsag vides ikke, men det menes at skyldes en kombination af genetik og immunsystemets aktivitet.
Speciallæger og behandlere
