Ar, efter acne og andre ar

Baggrund

Efter at have haft acne, opstår der ofte ar i området. Ar kan også opstå efter operationer, kradsningsmærker eller efter ulykker. 

Inddeling af ar

1. Røde ar
2. Mørkfarvede ar
3. Hvide ar uden pigment
4. Overfladiske ar. Ligger i den øverste del af læderhuden)                           
5. Dybere ar. Ligger i den dybeste del af læderhuden, hvor de fremtræder med skarpe kanter og sylespidse "ice-pick" ar eller skarpe kanter og kasseformede, "box scar"
6. Fortykkede ar

1. Røde ar

Ar, som er røde, skyldes udvidede blodkar. Disse kar kan lukkes med optisk behandling med et IPL system, f.eks. Ellipse. Ellipsen er et blitzlampesystem, som anvendes på samme måde som en laser. Ellipsen kan lave et bestemt farvet lys, hvormed karudvidelserne kan lukkes, når lyset kommer i kontakt med blodkar i huden. Denne behandling kan foretages flere gange, afhængig af, hvor mange karudvidelser der er, og i hvor mange lag i huden de ligger. Man kan ikke på forhånd vide, om karrene ligger i flere lag. Normalt er det tilstrækkeligt med 1-3 behandlinger. Meget røde operationsar skal dog ofte have flere behandlinger.

2. Mørkfarvede ar

Ar kan blive mørke pga. irritationen efter betændelse i huden eller hvis den røde, irriterede acnehud har fået sol. Mørkfarvningen kan enten ligge i overhuden eller i læderhuden. Når den ligger i overhuden, kan den fjernes med Ellipse lys. Ellipsen kan lave et bestemt farvet lys, hvorved farvekorn i huden kan ødelægges. Mørkfarvning beliggende i læderhuden er sværere at fjerne. Her kan en kraftig blegecreme anvendes (receptpligtig), og i visse tilfælde kan der også anvendes IPL lys.

Da sollyset stimulerer dannelsen af pigment, er det vigtigt at anvende en solbeskyttelsescreme med en faktor 50+ i et par år efter behandlingen, for at holde de farvedannende celler helt i ro. (Læs om blegecreme i særskilt information).

3. Hvide ar

Hvide ar skyldes at dannelsen af pigment (farvekorn) er blevet ødelagt i forbindelse med den aktive acne eller af det, som forårsagede ardannelsen. Dannelsen af pigment kan aktiveres ved hjælp af stofferne 

• Khellin og phenylalanin i kombination med lysbehandling med UVB lys.

Aktivering af pigment med Khellin, phenylalanin og UV-B lys

Khellin er et stof  som oprindeligt blev udvundet af en sivplante fra Nilen, og som  stimulerer dannelsen af pigment. Khellin er indkapslet i liposomer, som øger absorptionen af Khellin i de pigmentdannende celler i huden.

Lyset fra lampen er smalspektret UVB lys med en bølgelængde på 311 nm. Fra solen får vi samme lys, og dette lys stimulerer pigmentdannelsen i huden.

Khellin sprayes eller smøres på en ren og tør hud to gange daglig - morgen og aften. Når Khellin er tørret ind efter 5 - 10 minutter må man gerne anvende creme og make-up.

UV-B lampen anvendes 1 gang om dagen, tidligst 30 minutter efter at Khellin er påført, og inden huden påsmøres anden creme eller make-up. Lampen skal holdes helt ned på huden ved lysbehandlingen. Hvis lampen ikke kan dække hele området, skal man blot flytte den og behandle områderne efter hinanden. Første dag lampen anvendes, skal den anvendes i 10 sekunder, anden dag i 20 sekunder, tredje dag i 30 sekunder, og ligeledes de efterfølgende dage skal man øge behandlingstiden med 10 sekunder, indtil man giver huden maksimalt 70 sekunders lys. Den rette dosis er fundet, når huden netop bliver ganske svagt lyserød næste morgen. Huden må dog ikke blive forbrændt, dvs. rød som ved en solskoldning. Hvis huden bliver mere end let rød, skal man reducere tiden med 10 sekunder den følgende dag, og hvis den bliver meget rød, skal man holde 2 dages pause. Det gælder således om at finde netop den tid, der stimulerer huden mest muligt uden at den bliver forbrændt.

Det er vigtigt at smøre solfaktor 50+ på den omkringliggende hud, som ikke skal have lys, eller afdække den med stof eller aluminiumsfilm, idet den ellers vil blive meget mørkere, da den normale hud jo danner pigment på normal vis efter belysning.

4. Overfladisk beliggende ar

Overfladiske ar kan mindskes, når huden stimuleres til at danne mere kollagen. Kollagen ligger i læderhuden og har betydning for hudens elasticitet og fylde. Når mængden af kollagen øges, mindskes arrene. 

Her kan følgende behandlinger benyttes:

• Photorejuvenation
• A-vitaminsyrecreme
• Fraktioneret CO2-laser
• Picoway laser

Photorejuvenation

Når vi ønsker at forbedre hudens struktur og hermed reducere ar, anvendes et IPL system (Ellipse) med et bestemt lys med en meget kort lyspulslængde. Lyset trænger ned i læderhuden (dermis) og fremkalder en ganske let og kontrolleret inflammation, som producerer vækstfaktorer, der igen stimulerer hudens celler til at øge produktionen af kollagen og elastin.

Denne virkning er dokumenteret ved kliniske forsøg, hvor kollagendannelsen  øges med i gennemsnit 92%, målt 3 dage efter behandlingen i forhold til hudens normale produktionshastighed af kollagen. Denne produktion holder sig højere end normalt og falder først over de næste 2 til 6 måneder, indtil produktionen når normalniveauet igen.

A-vitaminsyrecreme

A-vitaminsyrecreme (receptpligtig) påsmurt huden hver aften kan øge kollagenproduktio-nen yderligere i kombination med photorejuvenation behandling, og kan dermed også yderligere udglatte huden. 

Da A-vitaminsyrecreme stimulerer kollagenproduktionen i læderhuden, anbefaler vi at cremen anvendes i flere måneder efter en photorejuvenation behandling. 

A-vitaminsyrecremen anvendes kun om aftenen.

(Læs om A-vitaminsyre- creme i særskilt information).

Fraktioneret CO2-laser behandling

Overfladiske ar behandles med en CO2-laser, som varmer huden op punktvis (0,5mm store punkter). Den punktvise opvarmning bevirker at overhuden øger dannelsen af nye overhudsceller. Det bevirker også at læderhuden varmes op ned i dybden med efterfølgende opstramning og nydannelse af kollagene og elastiske fibre, som bevirker at huden bliver glattere og ar reduceres.  

Selve behandlingen føles som en let opvarmning og en let sviende fornemmelse. Umiddelbart efter behandlingen er huden let varm og rød. I dagene efter behandlingen er huden tør og let rød og der kan være sårskorper afhængigt af hvor kraftig behandlingen har været. Huden skaller af efter 2 - 5 dage.

Efter en uge føles huden glattere og blødere. De nye kollagene og elastiske fibre dannes over de næste par måneder ligesom ved en normal sårhelingsreaktion. 

Behandlingen skal normalt gentages 3 til 5 gange med mindst 1 måneds interval, hvorefter der vil kunne ses en reduktion på op til 30% i arrene.

Det er vigtigt ikke at få sol på huden i 3 måneder efter behandlingen, idet det kan øge risikoen for mørkfarvning af huden.

Risikoen for mørkfarvning er lille, men kan dog ses som en forbigående mørkfarvning i ophelingstiden. Brug af solfaktorcreme kan ofte helt hindre denne reaktion.

(Læs om fraktioneret CO2-laser i særskilt information).

Picoway laser

(Læs om denne i særskilt information).

5. Dybe ar

Dybere ar skal oftest have en kombinationsbehandling. 

Der kan være tale om 

• at udstanse (skære) enkelte af de dybeste ar bort
• at give huden en kraftig CO2-laser behandling

Udstansning af ar

Ar, som er meget dybe, kan med fordel skæres/standses ud. Der anlægges lidt lokalbedøvelse ind under arret, og herefter fjernes arret. Det syes sammen med en tråd, som skal fjernes efter 8 dage. Efter at tråden er fjernet, skal der påsættes et tyndt papirplaster, hudfarvet micropore, for at holde sårkanterne i ro, så det heler bedst muligt. Plastret skal skiftes så sjældent som muligt evt. en gang om ugen, og anvendes i 2 måneder. Arret må ikke udsættes for sol i 3 måneder efter behandlingen da det vil øge risikoen for mørkfarvning af arret.

Behandling af talrige dybe ar med CO2-laser

Er der mange dybe ar fordelt over et større eller mindre område på ansigtet kan disse mindskes ved en CO2-laser behandling. Denne behandling kan udføres enten i lokal eller fuld bedøvelse. Med en CO2 laser fjernes de yderste hudceller. Huden glattes og de gamle kollagene fibre strammes op. Man kan med det blotte øje se, hvorledes porer og ar mindskes, og huden strammes op, når man fører laseren hen over huden. Laserpåvirkningen af huden bevirker, at der sker en nydannelse af hudens fine netværk af kollagenfibre. Disse er kortere end de gamle og trækker således huden sammen, hvorved der fås en glattere og fastere overflade end før.

Efter laserbehandlingen dækkes huden af en desinficerende salve. Huden væsker lidt i de efterfølgende dage. Denne væske tørrer ind og sætter sig som en skorpe på det behandlede område. Skorperne holdes fugtige med en salve og heler normalt op på 5 - 8 dage. Den nye hud vil være rød i en måned og herefter mindskes rødmen løbende over de næste måneder. I denne periode skal huden beskyttes med en solfaktor 50+. 

Der er risiko for infektion så længe overhuden ikke er helet op. Efter ophelingen i overhuden er der risiko for pigmentskjolder, hvorfor det er vigtigt at undgå sol i ca. 3 til 6 måneder efter behandlingen. (Læs om fjernelse af rynker og ar med CO2-laser i særskilt informationsmateriale).

6. Fortykkede ar

Under en sårhelingsproces kan det forekomme, at der dannes for meget bindevæv. Vævet bliver hårdt og fylder mere i højden end den normale, omkringliggende hud. Arret hæver sig op over hudoverfladen, og der opstår et fortykkede ar. Årsagen til fortykkede ar kan f.eks. være infektion i helingsfasen eller arvelige forhold vedrørende hudegenskaber. 

Det forøgede væv kan nedbrydes ved injektion af få dråber binyrebarkhormon, som er konstrueret til at forblive i arområdet. I løbet af 1 til 2 måneder efter injektionen reduceres arret. Injektionerne kan eventuelt gentages med mindst 2 måneders interval. Antallet af behandlinger afhænger af arvævets tykkelse. Der skal som regel 2 til 5 behandlinger til. 

Ved at behandle huden ad flere gange med lange intervaller mellem behandlingerne, reduceres risikoen for bivirkninger, herunder specielt at huden bliver for tynd. En normal bivirkning til behandlingen er, at der kan opstå karudvidelser i arret. Disse kan, ligesom andre karudvidelser, behandles med IPL lys (Ellipse) (se afsnittet om røde ar). Der er risiko for at der kan opståp en forsænkning i huden efter injektionen.

Enkelte personer danner såkaldte keloid ar, som ses som arvæv, der vokser ud over arrets område og ud i den normale hud omkring det oprindelige sår. Disse ar behandles på samme måde som almindelige, fortykkede ar, men er vanskelige at fjerne helt.

Er du gravid eller ammende kan du ikke modtage ovenstående behandlinger.