Solkeratose / Aktiniske keratoser (forstadier til hudkræft)
Solkeratoser eller aktiniske keratoser er celleforandringer og forstadier til hudkræft. De opstår af solskader og viser sig som misfarvede, skællende eller fortykkede vækster af hudceller. I nogle tilfælde kan dit immunforsvar selv reparere skaden, men i andre tilfælde kan solkeratoser kræve behandling. Vi er klar til at undersøge og behandle dig indenfor kort tid.
Behandlinger
FAQ om aktiniske keratoser
Hudkræft kan se ud på forskellige måder, men symptomerne er ofte et sår, der ikke vil hele, en fast knude på huden, en knude eller sårrand som fremstår glinsende (perlemorsskinnende) eller blot en rød plet, der skæller og eventuelt har let til at bløde, og som kan være svær at skelne fra en solskade.
De mest almindelige typer hudkræft er basalcellekræft (BCC) og pladecellekræft (SCC). Symptomerne på de typer af hudkræft er lidt forskellige.
Basalcellekræft
Den mest almindelig type hudkræft, som opstår på områder, hvor huden er mest soludsat, fx ansigt og bryst. Kræftformen kan dog opstå overalt på kroppen.
Symptomerne er ofte en glinsende knude, en rød plet som skæller og der kan bløde lidt.
Basalcellekræft kan vokse sig i dybden af huden, hvis ikke det behandles, men det spreder sig sjældent.
Pladecellekræft
Opstår også oftest, der hvor huden har været udsat for sol, især isse, nakke og håndrygge.
Symptomerne er ofte et sår, som ikke vil hele eller evt. en knude med sårdannelse. I modsætning til basalcellekræft spreder pladecellekræft sig lidt hyppigere og kan i sjældne tilfælde udvikle sig alvorligt.
Solskadet hud kan vise sig forskelligt. Der er den sygdomsmæssige side, hvor hudkræft kan opstå, men også det kosmetiske præg, som sætter sig i huden, der mister elasticitet.
Når huden er solskadet, kan du ikke altid se det med det blotte øje på hudoverfladen, da skaden kan ligge dybere i hudlagene. For tidlig ældet hud, vil du kunne se i form af linjer og rynker i huden og pigmentforandring, fordi huden har været udsat for sol igennem flere år.
Udover det vil der kunne opstå forstadier til hudkræft eller hudkræft. Det ses som rødlige/brunlige forandringer, skællene områder, og eventuelt områder, hvor der er sår. Din hud kan også have let til blødning.
Det anbefales altid at opsøge læge, som kan undersøge eventuelle forandring med henblik på diagnose og den rette behandling.
Speciallæger og behandlere
