Fnat

Fnat er en kløende og smitsom hudsygdom, som skyldes en lille parasit/mide, der lever i huden. Du oplever først kløe 4-8 uger efter smitte. Smitten sker ved tæt hudkontakt eller gennem tekstiler som tøj eller sengetøj. Hvis du tidligere har haft fnat, vil du begynde at klø kun få dage efter smitte. Din hud kan blive meget forkradset pga. kløen. Udslættene ses ofte ved håndled, mellem fingrene og i skridtet. Vores hudlæger er klar til at undersøge og behandle dig med det samme.

 

Book tid

Værd at vide om behandling af fnat

Fnat (scabies) er en smitsom hudsygdom, der kan give meget kløe. Sygdommen skyldes fnatmider (scabiesmider), som graver gange i huden og lægger æg i gangene. Fnatmiden er så lille, at den sjældent kan ses med det blotte øje. 

 

Hvis du har fnat, får du røde knopper der kløer. I nogle tilfælde kan du også få små blærer på fingre og hænder. Det er svært at undgå kradsemærker, fordi sygdommen giver stærk kløe som efterhånden vil ramme hele din krop.

 

Du skal forvente at kløen kan ramme hele din krop. Hos vokse går hoved og nakke for det meste fri for smitte og kløe. Små spædbørn og ældre kan opleve at få smitte og kløe i ansigt, hovedbund og nakke.

 

Midegangene er lettest at se på siden af fingrene, omkring håndleddene, i albuerne og i skriftet. Hos børn kan man ofte se midegangene i fodsålerne.

 

Du mærker kløe fordi der sker en allergisk reaktion mod fnatmiden og dens affaldsprodukter.

Fnat er meget smitsomt, og derfor er det vigtigt, at du kommer i behandling med det samme, hvis du er smittet.

Antallet af tabletter du skal tage afhænger af din kropsvægt. De skal indtages på én gang, og efter 7 dage skal du tage det samme antal igen. Det er vigtigt, at du indtager tabletterne med et glas vand på tom mave - dvs. mindst 2 timer før eller efter et måltid.


Vi anbefaler, at du tager tabletterne om eftermiddagen eller aftenen. Dagen efter skal du vaske alle tekstiler og gøre grundigt rent i dit hjem. Det anbefales at tætte relationer (husstand, kæreste, værelseskammerater og lignende) behandles samtidigt.

Smittefri

Du er normalt smittefri 12 timer efter første behandling. Det betyder, at børn kan komme i dagtilbud eller skole igen 12 timer efter påbegyndt behandling.


Det er normalt at have kløe i huden i nogle uger efter behandling. Du kan smøre med en hormoncreme 1 gang dagligt for at afhjælpe kløen.
Du kan opleve huden som tør, og kan med fordel smøre med en god fugtighedscreme.


Hvis du pludselig oplever kløe igen efter flere uger uden kløe, skal du mistænke om du kan være blevet smittet med fnat igen.

 

Efter behandlingen og genbehandling

Dagen efter behandling skal du tage et grundigt brusebad. Du skal bruge separate håndklæder og
vaskeklude. Efter dit bad skal du skifte til rent tøj. Du skal tage handsker på, når du skifter sengetøj osv. Møbler skal du gøre rent og støvsuge grundigt. Støvsugerposen skal du sørge for at udskifte. Tøj, sengetøj, puder, dyner, håndklæder, bamser, løse tæpper og lignende skal du vaske ved minimum 60 grader. Tøj, der ikke tåler vask ved 60 grader, skal du lægge i en plastpose i 7 døgn.


Fnatmiden kan overleve i tøj og tekstiler i op til 7 døgn. Derfor er det vigtigt, at møbler med tekstiler som du bruger dagligt, fx stofsofa og seng (inklusive madras), ikke bruges i 7 døgn, så risikoen for smitte med fnat er udelukket.


Hvis du ikke har mulighed for at benytte en anden seng/madras/bilsæde osv. kan du alternativt afdække med plastik (for eksempel male-afdækningsplast) i de 7 dage.


Samme procedure skal du gentage efter 7 dage i forbindelse med genbehandlingen med tabletterne, for at fjerne eventuelle nyudklækkede fnatmider.

 

Opfølgning

Hvis du stadig har symptomer 3 uger efter sidste kur, skal du til kontrol hos en læge. Hvis din kløe fortsætter, eller der kommer fornyet kløe, bør du blive undersøgt igen med lup og skal eventuelt behandles forfra.

Du kan opleve, at kløen forværres i starten af behandlingen, men som regel varer det ikke
længe.

Din hud kan blive tør af behandlingen. Hvis du skulle få eksem, kan det behandles med binyrebarkhormon i 1-2 uger.

FAQ om fnat

Piller/tabletter mod fnat skal tages to gange med en uges mellemrum. Du er normalt smittefri 12 timer efter første behandling.

 

Det er normalt med kløe i huden i nogle uger efter behandling.

Du kan blive smittet med fnat ved tæt hudkontakt eller via tekstiler som tøj, sengetøj og stofmøbler.

 

Hvis du har rejst som turist i 3.-verdenslande og overnattet under primitive forhold, kan der også være risiko for, at du kan være smittet ved fnat.

 

Fnat smitter ikke ved kram.

 

Fnatmiden kan bevæge sig med en hastighed på 2,5 cm pr. minut, som er tre gange langsommere end en snegl. Du skal altså ikke være nervøs for at blive smittet ved kort berøring.

 

Fnat smitter ikke ved håndtryk.

 

Fnatmiden bevæger sig tre gange langsommere end en snegl - med en hastighed på 2,5 cm pr. minut. Sygdommen smitter ikke ved kort berøring, så du skal ikke være nervøs for at du kan få fnat ved et håndtryk.

Hvis du behandles med tabletter/piller, smitter du som udgangspunkt ikke når der er gået 12 timer efter første behandling.

Fnat kan være svært at undgå i nogle sammenhænge, fx for unge der går på efterskole, hvor man bor tæt sammen. Undgå så vidt muligt tæt hudkontakt med personer, der er smittede med fnat. 

 

Smittespredning i folkeskoler er sjælden, men på efterskoler ser man ofte meget smitte med fnat fordi de unge bor tæt sammen. Udbruddene er oftest i vintermånederne. 

 

Der ses små epidemier med fnat i institutioner som hospitalet og plejehjem. Fnat findes også hos ældre der kræver pleje.

 

Fnat kan også overføres seksuelt.

Patientinformation: Version nr.: 112
Dato: 19. marts 2021
Denne behandling tilbydes i: Vejle

Speciallæger og behandlere

Billede af Anette Fejerskov
Anette Fejerskov
Intensivsygeplejerske og specialsygeplejerske i kosmetisk dermatologi
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.