Eksem
Eksem er en kløende hudsygdom, som kan skyldes en allergisk reaktion i huden, psoriasis eller en dårlig hudbarriere. Din eksem kan også være forårsaget af en sygdom du bærer i forvejen, der viser sig ved en reaktion i huden. Nogle typer eksem kan være til stor gene - vi kan derfor tilbyde dig effektiv behandling med kort ventetid.
Vi kan behandle dig for:
FAQ om eksem
Eksem kan udløses eller forværres af både indre og ydre faktorer. Ofte er der dog tale om en kombination af både indre og ydre faktorer.
Indre faktorer: Genetik (for eksempel atopisk dermatitis), immunologiske sygdomme.
Ydre faktorer: Allergener (allergifremkaldende stoffer som f.eks. parfume, metaller, gummi og konserveringsmidler), hudirriterende stoffer (fx rengøringsmidler, sæbe, håndsprit og andre kemikalier huden kan være i kontakt med), hyppig håndvask og hyppig handskebrug.
Hvis huden vedvarende er udsat for allergifremkaldende- eller hudirriterende stoffer, vil hudbarrieren aldrig nå at gendannes og eksemet kan blive kronisk og vanskeligere at behandle.
Der findes mange typer eksem, de mest almindelige er:
Atopisk eksem: En kronisk delvist arvelig hudsygdom, der ofte starter i barndomen. Huden er tør, kløende, ofte forværret af infektion i huden. Ses ofte i ansigtet, på hænder og i bøjefurer.
Kontakteksem: Forårsaget af irritation eller allergi overfor bestemte stoffer, fx nikkel, parfume eller rengøringsmidler.
Seboroisk eksem: Fedtet, skællende eksem, der især rammer hovedbund, ansigt (fx næsefløje og øjenbryn) og bryst. Skyldes en overreaktion på gærsvampen Malassezia.
Nummulat eksem: Runde, møntformede pletter af tør og kløende hud, ofte på arme og ben.
Staseeksem: Opstår på underbenene hos personer med dårligt tilbageløb af blod fra skinnebenene og deraf følgende væske i benene, ofte i forbindelse med åreknuder.
Du bør opsøge en læge, hvis:
- Eksemet forværres eller ikke reagerer på fugtighedscreme og behandling udskrevet af egen læge.
- Der opstår smerte, væskende sår eller tegn på infektion (gullige skorper, hævelse, feber).
- Eksemet påvirker din livskvalitet eller søvn pga. intens kløe.
- Du mistænker en allergisk reaktion som årsag.
Behandlingen afhænger af typen og sværhedsgraden af eksemet, men kan inkludere fugtighedscremer, steroidcremer eller medicinsk behandling i svære tilfælde.
Speciallæger og behandlere
