Behandling af acne: Isotretinoin
Vi tilbyder behandling af acne med Isotretinoin tabletter, hvis du døjer med svær acne og ikke har haft effekt af andre behandlingsformer. Pillerne er effektive til behandling af acne, men har også flere bivirkninger end flere andre behandlingsformer. Efter én til to måneder vil de fleste begynde at se virkningen af pillerne. Vores hudlæger og specialsygeplejersker kan undersøge dig indenfor kort tid og finde frem til den rette behandling.
Værd at vide om isotretinoin
Isotretinion er et effektivt middel mod svære tilfælde af acne (cystisk acne), som kan tilbydes, hvis du har prøvet andre behandlingsformer uden effekt.
Isotretinoin er et retinoid, som er kemisk beslægtet med A-vitamin. Det virker især ved at hæmme talgkirtlernes produktion af talg og tilstopning af dine porer, men det har også en betændelsesdæmpende (anti-inflammatorisk) effekt.
Du kan have glæde af behandlingen, hvis du har svær acne /cystisk acne, der kan efterlade ar. Især hvis du har prøvet andre behandlingsformer, som ikke har haft effekt.
Isotretinoin er ofte sidste behandlingsmulighed pga. de potentielle bivirkninger ved præparatet.
Hvis du er kvinde i den fødedygtige alder, skal du anvende sikker prævention i form af enten p-piller eller spiral, fordi Isotretinoin er stærkt fosterskadende. Der kræves også negativ graviditetstest før opstart og hver måned under behandlingen og to måneder efter endt behandling.
Der tages blodprøver før behandlingen og hver tredje måned under behandlingen med måling af din levefunktion, nyrefunktion, kolesterol og triglycerider.
Du skal undgå alkohol under behandlingen, da det kan belaste leveren.
Det er ikke tilladt at være bloddonor under behandlingen og en måned efter behandlingsophør.
-
Tør hud: læber, øjne, næseslimhinder.
-
Øget følsomhed over for sol
-
Muskel- og/eller ledsmerter
-
I blodet kan der ses påvirkning af lever og stigning i kolesteroltal
Speciallæger og behandlere
