Endokrinologien på Privathospitalet Mølholm varetages af Søren Nielsen, som er speciallæge i endokrinologi.
Alle behandlinger følger naturligvis Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til nedenstående behandlinger.
Knogleskørhed/Osteoporose
Har du haft knoglebrud efter et lettere traume (fx på arme, ben, hænder eller fødder), sammenfald i rygsøjlen eller hoftebrud?
Så kan knogleskørhed være årsagen her til.
Er du i øvrigt i risiko for knogleskørhed (fx alder > 50 år, indtrådt menopause (uanset alder), familiær forekomst af knogleskørhed, lav kropsvægt, rygning/alkohol overforbrug, fast eller hyppig behandling med binyrebarkhormon, højt stofskifte, fysisk inaktivitet)?
På Privathospitalet Mølholm tilbydes udredning ifa. DEXA-scanning til bestemmelse af knoglemineralindhold suppleret med blodprøver samt behandling af knogleskørhed.
Vi er desuden behjælpelige med henvisning til yderligere specialbehandling i de tilfælde der kræver det, samt til udredning for en eventuel anden bagvedliggende årsag til knogleskørhed.
Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.
Mere om knogleskørhed - fortalt af Endokrinolog, Søren Nielsen
Speciallæger og behandlere
