Af hjertet tak
Da jeg efter gentagne gange med hjerteflimmer blev anbefalet at få foretaget Ablation, var jeg noget betænkelig i første omgang. Det at man ligefrem gennem et indgreb skulle have en operation, at operationen ville tage 2-3 timer og at man ikke var i fuld narkose fyldte ganske meget i mine tanker inden. Det var trods alt mit hjerte og ikke bare en hånd eller fod.
Det skulle vise sig at alle mine bekymringer inden, helt forsvandt da jeg ankom. Og det skyldes måden jeg blev budt velkommen på da jeg mødte op på Mølholm. Fra første sekund mærkede jeg en hjertevarme og samtidig professionel tilgang til mit forløb. Man ventede mig og havde sat sig grundigt ind i mine gener med hjerteflimmer.
En sygeplejerske satte mig omhyggeligt ind i hele forløbet og fik med hendes rolige tilgang samtidig stillet de rigtige spørgsmål og oplyste også at hun var der hele dagen og ville være der når operationen var overstået.
Jeg fik tildelt min to-mandsstue og hilst på min roommate B. Han havde få timer forinden gennemgået Ablation og fjernede nu al spekulation omkring min egen forestående operation. B kunne nemlig fortælle at han havde det godt. Var lidt øm i brystet og stadig lidt småtræt efter lokalbedøvelsen men ellers var det fint.
Jeg klædte om til hospitalstøj.
Sygeplejersken lagde nu venflon, tog blodprøver og målte løbende blodtryk. Jeg var klar.
En anæstesilæge kom ind på stuen og hilste på og fortalte om hans del af operationen. Jeg ville kort tid, ca. 5 min være i fuld narkose og efterfølgende overgå til lokal smertelindring og således være kontaktbar.
Så kom overlægen ind og hilste på og sammen gik vi ud og holdt et lille møde omkring hele operationen. Alle i og omkring en operation er vigtige og alle bidrager. Men overlægen var dog den der sad med værktøjet og udførte selve indgrebet så han var for mig en særdeles vigtig person. Han levede til fulde op til hvad jeg havde læst, set og hørt om inden. Kæmpe udstråling.
Og sagde han så: “Skal vi gå op og sammen få klaret dit hjerteflimmer”.
Ankommet til operationsstuen blev jeg budt velkommen af en sygeplejerske og en anæstesilæge. Lagde mig på lunt sengeleje. Blev afklædt og inden længe overtog anæstesilægen kontrollen og jeg gik kort i drømmeland.
Det jeg husker og det er så stadig lidt i gråzonen. Men. Langsomt kommer jeg til min bevidsthed igen og overlægen taler roligt til mig. Vi er i fuld gang med min Ablation og det hele forløber godt. Ind imellem mærker jeg lidt og siger det og sygeplejersken der er hurtig til at dulme. Det hele foregår stille og roligt. Ca 2 timer senere er det overstået og overlægen lukker min lyske.
Ganske hurtigt efter er jeg stille og roligt lagt over i egen seng hvor jeg skal ligge helt fladt de næste 2 timer efter indgrebet.
Taler med B ved ankomsten til stuen. Overlægen kommer og hilser på inden han velfortjent holder fyraften. Vi har forinden aftalt møde næste dag kl. 07.30. Jeg blunder så med jævne mellemrum indtil jeg får min lækre 3 retters mad.
Tænk sig jeg har fået foretaget Ablation og har som sagt kun de samme få symptomer som B fortalte om.
Vækkes næste dag af sygeplejersken. Det er så betryggende at vi følges af de samme personer i forløbet.
På dagens tidlige møde med overlægen oplyser han at selve indgrebet er forløbet som det skal. Vi taler fremtid og div. små reaktioner som kan komme fra hjertet efter indgrebet.
Vi runder af og jeg siger mange tak.
Får lækker morgenmad på stuen sammen med B og kl. 08.30 hentes vi begge af vores familier.
Vi er på vej hjem.
Kæmpe tak til jer alle på Mølholm. I repræsenterer sammen noget I kan være så stolte af og som vi patienter er så taknemmelige for. I gør en forskel på den gennemførte tilgang I har til det at være patient hos jer.
I burde danne skole for hvordan en oplevelse på et sygehus skal være.
Mange tak fordi I er som I er.