Ultralydsundersøgelse af hjertet (Ekkokardiografi)
Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, Hjerteklinikken og informere dig om forholdene i forbindelse med ultralydsscanning af hjertet.
Ekkokardiografi (ultralydsscanning af hjertet)
Ved hjælp af ultralydsscanning kan man få et billede af hjertet, hvorved man kan vurdere hjertets klapper og dets pumpefunktion.
Der vil ikke være nogen form for forberedelse til denne undersøgelse.
Undersøgelsen foregår liggende på venstre side og uden tøj på overkroppen.
Kardiologen (hjertelægen) påfører lidt gelé på huden omkring hjerteregionen og kardiologen kan via et ultralydshoved scanne hjertet.
Undersøgelsen er smertefri og den forventede samlede varighed er ca. ½ time.