Hjertepakke (basis og udvidet)
Patientinformation Version nr.: 115
Dato: 19. september 2024
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus

Hjertepakke (basis og udvidet)

Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, Hjertekinikken og informere dig om forholdene i forbindelse med undersøgelsen.

 

Vi kan tilbyde følgende undersøgelser:

  • Basis hjertepakke
  • Udvidet hjertepakke

Supplerende undersøgelser:

  • Holtermonitorering, Event-Recorder eller R-test
  • Døgnblodtryksmåling

Du kan således vælge en hjertepakke, som indeholder enten en ekkokardiografi eller arbejds-EKG (basis). Eller begge disse undersøgelser (udvidet).

Se nedenfor.
Undersøgelserne udføres af en hjertelæge samt en sygeplejerske. 

 

Hjertepakke

  1. Samtale
  2. Blodtryk
  3. EKG (elektrokardiogram)
  4. Arbejds-EKG (cykeltest)
  5. Ekkokardiografi
  6. Evt. blodprøver.

Undersøgelsens forventede samlede varighed er ca. 45 min.

 

Arbejds-EKG (cykeltest)

Formålet med undersøgelsen er dels at vurdere din fysiske ydeevne, dels at vurdere hjerterytme, blodtryk og evt. symptomer under fysisk belastning, ligesom man vil kunne afsløre om der er baggrund for en yderligere udredning af hjertet.

 

Undersøgelsen indledes med en samtale med en hjertelæge, hvorefter du skal cykle på en motionscykel med gradvis stigende belastning. Samtidig registreres elektrokardiogrammet ved hjælp af elektroder på brystkassen. 
Undersøgelsen foregår uden tøj på overkroppen. 


For at resultatet kan blive vellykket er det vigtigt:

  • at du ikke har røget de sidste 2 timer inden undersøgelsen.
  • at du ikke har spist et større måltid inden for 2 timer før undersøgelsen. Et stykke brød, frugt og en kop the/kaffe må du dog gerne have indtaget.
  • at du helst ikke har taget Nitroglycerinpræparater de sidste 2 timer inden undersøgelsen.
  • at dit fodtøj og øvrige beklædning er, så du kan cykle ubesværet.

 

Ekkokardiografi (ultralydsscanning af hjertet)

Ved hjælp af en ultralydsscanning kan man få et godt billede af hjertet, hvorved man kan vurdere hjertets klapper og dets pumpefunktion.
Der vil ikke være nogen form for forberedelse til denne undersøgelse.
Undersøgelsen foregår liggende på venstre side og uden tøj på overkroppen.
Hjertelægen påfører lidt gelé på huden omkring hjerteregionen, og hjertelægen kan via et ultralydshoved scanne hjertet.

 

Med denne information håber vi at have besvaret nogle af de spørgsmål, som du eller dine pårørende måtte have. Informationen skal ikke træde i stedet for mundtlig information, du er altid velkommen til at stille spørgsmål.

Har du brug for at tale med os?
Kontakt sekretæren:

Speciallæger og behandlere

Billede af Mette Skjødeberg Zwinge
Mette Skjødeberg Zwinge
Sygeplejerske
Billede af Majbritt Memhave Petersen
Majbritt Memhave Petersen
Sygeplejerske
Billede af Kristin Sveinsdottir
Kristin Sveinsdottir
Sygeplejerske
Billede af Janne Winberg Rask
Janne Winberg Rask
Sygeplejerske
Billede af Hanne Kirkegaard
Hanne Kirkegaard
Sygeplejerske
Billede af Gabriella Edvardsson Alsøe
Gabriella Edvardsson Alsøe
Svensk patientrådgiver
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.