Undersøgelse: Døgnblodtryksmåling
En døgnblodtryksmåling er en måling af dit blodtryk med faste intervaller gennem 24 timer. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om dit blodtryk kræver medicinsk behandling. Hvis du allerede er startet på en behandling, kan vi også bruge undersøgelsen til at vurdere, hvor godt behandlingen virker. Vi kan undersøge og behandle dig indenfor kort tid.
Værd at vide om en døgnblodtryksmåling
En døgnblodtryksmåling kan være til gavn for dig, hvis du har mistanke om for højt eller for lavt blodtryk. Med målingen kan vi vurdere om dit blodtryk kræver medicinsk behandling.
Hvis du får behandling for dit blodtryk, kan en døgnblodtryksmåling også bruges til at vurdere, hvor stor effekt behandlingen har.
Undersøgelsen kræver ingen forberedelse. Du må således spise og drikke samt tage evt. medicin, som du plejer.
Sygeplejersken sætter blodtryksapparatet på din arm - apparatet er indstillet til at måle hyppigere om dagen end om natten.
Mens du går med døgnblodtryksapparatet er det vigtigt, at du laver de samme aktiviteter som du plejer, f.eks. går på arbejde, gør rent, dyrker motion m.m.
Det er vigtigt at du holder armen i ro og stræk også gerne armen, når blodtryksapparatet måler.
Undersøgelsen kræver ingen forberedelse. Du må således spise og drikke samt tage evt. medicin, som du plejer.
Det kan spænde i armen, når apparatet pumper luft i manchetten, men det er ikke anderledes, end når du ellers får målt blodtryk.
Når overvågningsperioden er slut, afmonterer du selv apparatet og afleverer den i receptionen på Privathospitalet Mølholm.
Vi aflæser resultatet af undersøgelsen, og du vil derefter modtage en konklusion fra hjertelægen.
Speciallæger og behandlere





