Hjerterytmeforstyrrelser
Har du hjerterytmeforstyrrelser som fx hjerteflimmer eller atrieflagren, kan du opleve at dit hjerte enten banker hurtigere eller langsommere end normalt. Du kan også opleve brystsmerter, svimmelhed, sortnen for øjnene eller du kan få åndenød eller være stakåndet. Hjerterytmeforstyrrelser som fx hjerteflimmer og atrieflagren kan behandles med ablation. Vores hjertelæger er klar til at hjælpe dig indenfor kort tid.
Til undersøgelsen vurderer vi dine symptomer og hvilke øvrige undersøgelser eller behandlinger, der er nødvendige og bedst for dig ud fra din specifikke hjerterytmeforstyrrelse.
Undersøgelser og behandlinger
Spørgsmål og svar om hjerterytmeforstyrrelser
Hjerteflimmer
Hjerteflimmer (atrieflimren) er den hyppigste type af hjerterytmeforstyrrelser. Rytmeforstyrrelsen er karakteriseret ved at forkamrene står og flimrer uden at trække sig sammen. Nogle har vedvarende hjerteflimmer, mens de fleste kun har det i perioder. Jo ældre du bliver, jo større er risikoen for, at du vil opleve at få hjerteflimmer.
Hjerteflimmer kan give øget risiko for blodpropper, og derfor er det nødvendigt at finde den rette behandling til dig.
Atrieflagren
Atrieflagren er en anden type hjerterytmeforstyrrelse, som er sjældnere end atrieflimren. Både symptomer og behandlingsmetoder er i høj grad de samme som ved hjerteflimmer. Atrieflagren giver symptomer såsom: træthed, hjertebanken og forpustethed og kan behandles med en ablation.
Andre hjerterytmeforstyrrelser
Udover de to ovenstående findes der en række andre hjerterytmeforstyrrelser. Disse er: WPW, AVNRT, fokal atrial takykardi, ventrikulær takykardi, ventrikulære ekstrasystoler og atriale ekstrasystoler. Symptomerne kan være anfald med hurtig hjerterytme eller ekstraslag.
Ved en ablation kan der anvendes varme, højspændingsstrøm eller kulde. Ved en radiofrekvensablation (RFA) bruges varme til at behandle din hjerterytmeforstyrrelse, ved en kryoablation bruges kulde og ved en Pulsed Field Ablation (PFA) bruges et kortvarigt højintenst strømstød.
Ved (RFA) opvarmes med 65-75 grader og ved kuldebehandling sker en frysning ned til -50 grader (kryoablation). Behandlingen giver dermed enten en forbrænding eller en forfrysning af vævet, som efterfølgende danner et arvæv. Arvævet skal fungere som en barriere for de forkerte elektriske impulser, så de ikke forstyrrer den normale hjerterytme.
En ny måde at opnå den samme effekt, er at anvende en kraftig elektrisk påvirkning af vævet (PFA). Det får cellevæggene til at ”visne” og blive til et arvæv. Den elektriske påvirkning gives i nogle korte, men kraftige pulse og kaldes derfor ”Pulsed Field Ablation”, forkortet til ”PFA”.
Hvilken type ablation der er bedst for dig og dine symptomer, vurderer hjertelægen, og det har ikke indflydelse på dit slutresultat.
Du kan se og høre mere i videoen her.
En pacemaker kan afhjælpe en unormalt langsom hjerterytme.
En ICD eller hjertestøder kan registrere, hvis der skulle opstå en livsfarlig, hurtig hjerterytmeforstyrrelse og automatisk normalisere hjerterytmen ved at give hjertet et kraftigt elektrisk stød.
Nej, du skal ikke have en CT-skanning af hjertet forud for din ablation. Vi synes ikke, det er nødvendigt og derfor en unødvendig strålebelastning med røntgen.
Speciallæger og behandlere
