Upåagtede faktorer, der kan udløse atrieflimren

Mange personer med tilbagevendende atrieflimren véd, at (større mængder) kaffe, alkohol - og nogle gange fysisk aktivitet - kan udløse episoder med atrieflimren. Der er imidlertid andre faktorer, der kan være i spil - og viden om disse kan hjælpe dig til at undgå episoder med flimren

 

Rejser

Når du rejser, kan du udsætte dig selv for faktorer, der kan starte atrieflimren. Det kan være, at du bliver "overtræt" eller udmattet. Det stress, du udsætter dig selv for ved at rejse, sammen med ændringer i søvnmønster, kan udløse en stress-situation i kroppen med øgede niveauer af stress-hormoner, der kan medvirke til at fremprovokere flimren.

 

  • Sørg for at få sovet godt
  • Sørg for at drikke tilstrækkeligt (og ikke for meget alkohol...)
  • Lad være at springe måltider over
  • Forbered dig mentalt på f.eks. flyskift
  • Undgå travlhed, tag dig tid og være organiseret og velforberedt

Overdrevet stress kan påvirke dit hjerte via kroppens produktion af adrenalinlignende hormoner. Ved at blive mere bevidst om, hvilke situationer, der øger dit stress-niveau og forsøge at undgå disse - eller være forberedt på dem - kan du mindske din risiko for at få atrieflimren. Mindfullness øvelser og meditation kan være med til at reducere stress-påvirkning.

 

Ferier

"Holiday Heart" er velkendt som udløsende faktor for atrieflimren. Det er fordi ferier - hos nogle - lader en række mulige provokerende faktorer komme i spil. Det er stress (rejse-), udmattelse, manglende søvn og øget alkoholindtagelse. Specielt indtagelse af større mængder alkohol kan være anfaldsprovokerende, men for nogle vil selv mindre mængder alkohol kunne fremprovokere episoder med flimren.

 

Feststoffer

Det kan måske forekomme irrelevant, men virkeligheden er, at stoffer som hash, amfetamin, kokain og "designer-drugs" (f.eks. ecstasy) ikke kun bruges af unge.

 

Både hash/marihuana, kokain, ecstasy og amfetamin øger din puls betydeligt - og ofte i flere timer. Anfaldsvis atrieflimren er bare én af mange grunde til at undgå denne typer stoffer.

 

Der er mange faktorer, der kan medvirke til at fremprovokere atrieflimren. Selv, hvad vi normalt opfatter som positive begivenheder som ferier eller fejring af fødselsdage og højtider. En god "tommelfingerregel", hvis man har anlæg for atrieflimren er, at "gøre alt med måde".

 

Af Dr. Peter Steen Hansen

Speciallæger og behandlere

Billede af Mette Skjødeberg Zwinge
Mette Skjødeberg Zwinge
Sygeplejerske
Billede af Majbritt Memhave Petersen
Majbritt Memhave Petersen
Sygeplejerske
Billede af Kristin Sveinsdottir
Kristin Sveinsdottir
Sygeplejerske
Billede af Janne Winberg Rask
Janne Winberg Rask
Sygeplejerske
Billede af Hanne Kirkegaard
Hanne Kirkegaard
Sygeplejerske
Billede af Gabriella Edvardsson Alsøe
Gabriella Edvardsson Alsøe
Svensk patientrådgiver
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.