Værd at vide om anlæggelse af hormonspiral
En hormonspiral indeholder kvindeligt kønshormon progesteron (gestagen), som afgives lokalt og påvirker slimhinden i livmoderen, så sædcellerne ikke kan trænge ind i livmoderen og sætte sig fast.
Hormonet har desuden ofte den effekt, at livmoderslimhinden ikke vokser så meget, og menstruationerne bliver mindre kraftige og mindre smertefulde.
Kvinder med præventions behov. Kvinder med kraftige og smertefulde menstruationer.
Spiralen oplægges bedst i slutningen af en menstruation eller lige efter. Den kan dog lægges når som helst i din cyklus. Du kan med fordel tage 1 g Panodil samt 400 mg Ibuprofen 1 timen inden anlæggelsen.
Oplægning af spiralen foregår gennem skeden. Der indføres et gynækologisk instrument. I nogle tilfælde tager lægen fat på livmoderhalsen med en lille tang og måler dybden af livmoderen for at sikre at spiralen kommer rigtig på plads. Du vil opleve en menstruationsagtig smerte. Der kan aftales lokalbedøvelse. Herefter kan spiralen anlægges. Behandlingen tager typisk 3-5 minutter.
Du kan opleve menstruationslignende smerter og/eller blødning i et par dage. Kan evt. behandles med Panodil og Ibuprofen.
Du bør undgå tampon, karbad, svømmehal og samleje uden kondom, så længe der er blødning/brunligt udflåd.
Hvis der opstår blødning kraftigere end menstruation, stærke smerter eller feber, bør du kontakte læge.
Speciallæger og behandlere



