Operation for ansigtsrødme, ansigtssved og håndsved
Patientinformation Version nr.: 104
Dato: 11. januar 2024
Denne behandling tilbydes i: Vejle

Operation for ansigtsrødme, ansigtssved og håndsved

Thoraxkirurgi

 

Et ukendt antal mennesker lider af et hyperaktivt autonomt nervesystem.

Denne tilstand forårsager uhensigtsmæssig rødmen eller svedtendens. Tilstanden forværres ofte i sociale sammenhænge.

En del udvikler tiltagende social fobi og hæmmes i såvel erhvervsmæssige som sociale forhold.


Forundersøgelse

Det er meget vigtigt, at en eventuel operation forudgåes af en ambulant undersøgelse.

Ved denne undersøgelse gennemgås indgrebet, herunder risiko for bivirkninger og komplikationer.


Operation

Operationen foregår i fuld bedøvelse.

Man går ind via armhulerne, hvor der laves 2 små (5 mm) huller i hver armhule.

Det ene hul til kikkerten, det andet hul til ultralydskniven. Mellem 2. og 3. ribben overskæres det, der hedder grænsestrengen.

Der efterlades således 2 små sår i begge armhuler.


Bivirkninger

ETS (endoskopisk torakal sympatektomi), det vil sige overskæring af grænsestrengen, er en meget effektiv behandling af ansigtsrødme, ansigtssved og håndsved.

Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at man efter operationen vil være tør svarende til hænder, ansigt og til dels armhuler.

Som en refleks på denne tørhed, vil en del patienter opleve kompensatorisk svedtendens. Denne svedtendens vil typisk observeres på maven og over lænden, men den kan også vise sig på lår og lægge.

 

Sygemelding

Man skal forvente 2 dages sygemelding samt have ledsager med ved hjemtransport efter operationen.

 

Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.

Har du brug for at tale med os?
Kontakt sekretæren:

Speciallæger og behandlere

Billede af Lars Ladegaard
Lars Ladegaard
Klinikchef, speciallæge i thoraxkirurgi
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.