Behandling for håndsved (ETS-procedure)

Overdreven svedproduktion (hyperhidrose) på hænderne kan påvirke dig i din uddannelse og dit job, men også dit sociale liv og din dagligdag. Tilstanden skyldes et hyperaktivt autonomt nervesystem. Med en kikkertoperation med ETS-procedure (endoskopisk thorakal sympatektomi) kan vi behandle dine problemer med kraftig svedtendens på hænderne. Vi er klar til at hjælpe dig indenfor kort tid.

 

Book tid

Værd at vide om ETS-procedure

Hvis du lider af overdreven svedproduktion på hænderne, så det begrænser dig i din hverdag, påvirker dit sociale liv eller dit arbejde, kan du have gavn af behandling. Måske lider du af håndsvedsgene, hvor hænderne ofte er våde, og nogle oplever, at det ligefrem kan dryppe fra dem. Her vil en kikkertoperation med ETS-procedure ofte have stor effekt.

Det er meget vigtigt, at en evt. operation forudgåes af en ambulant undersøgelse.

Ved undersøgelsen gennemgår vi indgrebet, herunder risikoen for bivirkninger og komplikationer.

ETS (endoskopisk thoracal sympatectomi) er en kikkertkirurgisk operation, hvor man overskærer grænsestrengen (autonome nervesystem), som svarer til området, der forsyner ansigt, hals og hænder. Indgrebet har derfor også god effekt på ansigts-og håndsved. 

 

Før et ETS-indgreb skal altid foregå en grundig information og lægelig samtale, hvor vi vurderer, om behandlingen er den rette for dig.

 

Operationen foregår i fuld bedøvelse. Indgrebet foregår via dine armhuler. Her laver vi to små (5 mm) huller i hver armhule. Det ene hul bruges til kikkerten og det andet hul bruges til ultralydskniven. Mellem 2. og 3. ribben overskærer vi det, der hedder grænsestrengen. Den ligger på hver side af hvirvelsøjlen fra halsen til bækkenet.

 

Det efterlader to små sår i hver armhule.

Efter operationen vil du være tør på hænderne, i ansigtet og til dels i armhulerne.

 

Som en refleks på denne tørhed, vil en del patienter opleve kompensatorisk svedtendens. Den svedtendens vil typisk være på maven og over lænden, men den kan også vise sig på lår og lægge.

 

Du skal forvente 2 dages sygemelding og have en ledsager med ved hjemtransport efter operationen. Du må ikke selv køre bil det første døgn efter din behandling.

 

Vi anbefaler, at du er sammen med en voksen indtil næste morgen efter din behandling. 

Efter operationen vil du kunne opleve at være tør på hænder, ansigt og til dels armhuler. Som en refleks på denne tørhed vil en del patienter opleve at svede mere på maven og lænden, men den kan også vise sig på lår og lægge, da sveden således skal ledes ud af kroppen andre steder.

Patientinformation: Version nr.: 104
Dato: 11. januar 2024
Denne behandling tilbydes i: Vejle

Speciallæger og behandlere

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.