Ultralydsundersøgelse af hjertet
Er du i risiko for åreforkalkning og hjertekarsygdom? Og ønsker du at få vished om dit hjertes sundhed og risikofaktorer? Så kan vi ultralydsscanne dit hjerte med ekkokardiografi for at sikre, at din hjertefunktion er normal og at der ikke er begyndende problemer. Vores hjertelæger anvender den nyeste teknologi og er blandt verdens førende inden for området. Vi er klar til at undersøge dig indenfor kort tid.
Værd at vide om ultralydsundersøgelse af hjertet
Åreforkalkning (aterosklerose) er en kronisk betændelses tilstand i blodkarrene forårsaget af aflejring af kolesterolpartikler, hvor kolesterol og kalk ophobes i blodkarrenes vægge og danner plak.
Årefokalkninger udvikler sig især i hjertets kranspulsåre, i blodkar til hjernen og i blodkar til benene.
Åreforkalkning udvikler sig ofte uden symptomer, men kan føre til alvorlige sygdomme som blodpropper, hjerteanfald og slagtilfælde. Tidlig opsporing og forebyggelse er derfor afgørende for at reducere risikoen og beskytte dit hjerte og kredsløb.
Ekkokardiografi er en ultralydsundersøgelse af hjertet, der bruger lydbølger til at skabe detaljerede billeder af hjertets struktur og funktion. En en ultralydsprobe placeres på brystkassen for at vurdere hjertets pumpeevne, størrelse, klapper og blodgennemstrømning.
Ekkokardiografi er relevant for alle, der ønsker en fuld vurdering af deres hjertefunktion. Undersøgelsen giver præcis indsigt i hjertets pumpeevne, hjerteklappernes funktion og blodgennemstrømningen. Undersøgelsen er særligt nyttig, hvis du:
- Oplever symptomer som åndenød, ubehag i brystet, hjertebanken eller svimmelhed
- Har mistanke om eller tidligere fået konstateret hjertesygdom
- Har tegn på væskeophobning i kroppen, hævede ben eller uforklaret træthed
- Har forhøjet blodtryk, tidligere blodprop i hjertet eller hjerteklapsygdom
Der kræves ingen særlig forberedelse til en ekkokardigrafi-undersøgelse. Du kan spise, drikke og tage din medicin som normalt.
Du ligger på en briks, mens elektroder placeres på brystet for at overvåge din hjerterytme. En ultralydsprobe føres hen over brystkassen med lidt gel for at skabe billeder af hjertet. Undersøgelsen tager typisk 15-30 minutter
Der er ingen ubehag eller restitutionstid, og du kan fortsætte din dag som normalt. Vores specialister analyserer dine billeder og foretager en grundig vurdering af din hjertefunktion, hjertets størrelse og hjerteklappernes tilstand.
Ekkokardiografi er en helt ufarlig undersøgelse uden stråling eller risiko for komplikationer. Den anvender kun ultralyd og er velegnet til alle.