Kosmetisk hudbehandling med målrettet hudpleje - Vi benytter A-vitaminsyrecreme eller blegecreme

Hudpleje: A-vitaminsyrecreme

Vi tilbyder hudbehandling med a-vitaminsyrecreme til forbedring af din hudstruktur, rynker, ar og pigment. A-vitaminsyrecreme øger hudens dannelse af kollagen, som giver din hud et friskere udseende. 

 

Vores dermatologiske speciallæger og sygeplejersker hjælper med at vurdere, hvilken behandling der er den rette for dig. 

Book tid

A-vitaminsyrecreme anvendes til behandling af huden for at udtynde det yderste hornlag på overhuden, samt for at øge overhudens væksthastighed. En forøget kollagendannelse i læderhuden vil også kunne opnås, hvis man dagligt ved påsmøringen af cremen ser en ganske let rødme og afskalning af huden. Ved korrekt brug vil fine rynker derfor mindskes, overfladiske pigmentpletter vil bleges, og huden vil få et friskere udseende.

 

A-vitaminsyrecremen kan med fordel anvendes som forbehandling til bl.a. Photorejuvenation trin 2 samt til peeling. Cremen anvendes i minimum 4 uger før behandlingen. (Huden må gerne være let rød på behandlingsdagen.) Lysgennemtrængeligheden af de øverste lag i huden øges, og dermed maksimeres effekten af behandlingen. 

Efter afrensning af huden om aftenen påsmøres huden et tyndt lag a-vitaminsyrecreme. I den første uge på-smøres a-vitaminsyrecremen hver anden aften. Herefter afhænger påsmøringshyppigheden af, hvor meget huden skaller, og hvor rød og irriteret huden bliver. Det gælder om at smøre så hyppigt som muligt, helst hver aften, men kun præcis således at huden lige netop skaller let og bliver en smule stram og let rød. Der må ikke komme voldsom irritation og kraftig afskalning. Hvis det sker, skal man holde pause i 2-4 dage, og derefter starte med længere intervaller mellem påsmøringerne, f.eks. hver 3. dag. Der er stor forskel på, hvor ofte man kan smøre a-vitaminsyrecreme på de forskellige hudområder i ansigtet og på kroppen. Det gælder om, at alle områder får præcis det de kan tåle, dvs. så der netop kommer en let reaktion i form af stramning af huden om morgenen, let afskalning og let lyserød farve af huden. Derfor skal der smøres med forskellige intervaller i de forskellige hudområder. Man kan ikke give nogen helt nøjagtig vejledning i, hvor hyppigt den enkelte person skal behandle sig i de forskellige områder, da følsomheden for a-vitaminsyrecreme er forskellige fra person til person. Huden ved øjnene, under næsen, ved mundvigene og på hagen er oftest mest sart. Derfor kan huden her måske kun tåle påsmøring hver anden eller tredje aften. Huden i panden er ofte kraftig, og tåler som regel påsmøring hver dag. Huden på kinderne tåler eventuelt også påsmøring hver dag osv. 

Ved brug over længere tid vænner huden sig til behandlingen, og påsmøringshyppigheden kan øges. Hudens reaktion mindskes, og for at få den maksimale effekt bør man derfor smøre hyppigere. Afskalningen mindskes, men det er stadig ønskeligt at opnå let stramning og let rødme af huden - især hvis man ønsker at øge dannelsen af hudens kollagen og forebygge rynker. Man må gerne anvende en almindelig natcreme på de områder, som eventuelt ikke behandles om aftenen, men man må ikke blande a-vitaminsyrecremen med andre cremer, da det vil fortynde virkningen. 

Hvis cremen påsmøres for hyppigt eller i et tykt lag, kan der komme eksemlignende hududslæt og irritation med svie i huden samt for kraftig afskalning. 

A-vitaminsyrecreme må ikke anvendes på eksem, da det kan forværre eksemet. På mørkere hudtyper kan irritation fra a-vitaminsyre i nogle tilfælde give mørkfarvning af huden. Dette forsvinder normalt efter ophør med cremen, men vil i sjældnere tilfælde kunne give vedvarende mørkfarvning. 

Cremen må ikke anvendes om morgenen, a-vitaminsyremolekylerne kan ødelægges af dagslys (UV-lys). 

Hud som behandles med a-vitaminsyrecreme kan reagere med øget lysfølsomhed og øget risiko for ujævn mørkfarvning. Huden skal derfor beskyttes mod sol.

 

Om dagen skal huden beskyttes med en solcreme med mindst faktor 24 - eller hvis man har en lys hudtype eller færdes meget i solen skal man bruge faktor 50+ så længe cremen benyttes.  

Der kan udleveres ny recept på a-vitaminsyrecreme op til et år efter sidste konsultation.

Gravide og ammende. 
Personer med leversygdomme.

Tryghed gennem hele forløbet

På Privathospitalet Mølholm varetages konsultation og behandling under et meget tæt samarbejde mellem dermatologiske speciallæger og specialsygeplejersker, der er uddannet på højeste faglige niveau. Såvel læger som sygeplejersker underviser og deltager løbende ved internationale kongresser og konferencer og laver forskning inden for laser- og kosmetisk behandling.

 

Vi er med baggrund i vores ekspertise og store erfaring i stand til at vurdere og målrette behandlingen specifikt i forhold til netop dine ønsker og behov. Derfor kan du altid føle dig i helt trygge hænder hos os.

 

Book en uforpligtende konsultation nu eller kontakt os for nærmere information og spørgsmål.

Book tid

Speciallæger og behandlere