Undersøgelse og behandling: hofte- og lyskeskader
Smerter i lysken er en af de hyppigste skader blandt idrætsudøvere, især indenfor fodbold. Og smerterne kan holde dig ude af træningen igennem sæsonen, hvilket er til stor frustration. Smerterne kan skyldes enten en akut skade med overrivning eller forstrækning af muskel- eller senetilhæftninger i lysken eller mere kroniske overbelastningsskader. Vi kan hjælpe dig med en afklaring indenfor kort tid.
Book tidOverbelastningskader svarende til indadføringsmusklerne (oftest adductor longus) er blandt de almindeligste skader i lysken og skyldes ofte langvarig overbelastning. Smerterne sidder meget tæt på symfysen (skambenet) og gør især ondt ved inderside spark og lignende bevægelser. Ofte vil smerterne forsvinde efter opvarmning og så vende tilbage når man bliver kold. Ved langvarige problemer kan smerterne være der hele tiden.
Udredningen er undersøgelse ved lægen og herudover bruges ultralydsscanning og MR-scanning i diagnosen. Et stående røntgenbillede af bækkenet er også nødvendigt i udredningen.
Behandlingen består i første omgang af at undgå overbelastningen og derefter starte op på balance- og styrketræning af musklerne omkring balde og lyske. Gradvis øgning af belastningen over længere tid er vigtigt. Ved tydelige tegn til inflammation på ultralyd eller MR-scanning kan en blokade med binyrebarkhormon evt. komme på tale.
Der findes to typer springhofter.
Ydre springhofte:
Ved en ydre springhofte ses ofte irritation af den underliggende slimsæk. Du vil typisk opleve smerter ved knoglefremspringet over hoften ofte med udstråling mod knæet på ydersiden af knæet. Ofte vil man se at senen ”smutter” på ydersiden af hoften. Symptomerne forværres typisk efter større belastning. Ydre springhofte ses oftest i forbindelse med løb, gymnastik og dans, især hos hypermobile piger.
Indvendig springhofte
Ved en indre springhofte høres ofte et smæld, og du kan føle at der er noget der smutter i lysken. Nogle beskriver det som, at deres hofte ”går af led”. Det skyldes spring af hoftebøjesenen (iliopsoas) og er tit ledsaget af en irritationstilstand i senen.
Hoftebøjesen glider ud over forsiden af ledskålen og kan blive irriteret. Nogle gange skyldes det skader i selve hofteleddet (ledlæbeskade i leddet, mus eller hævet slimhinde). Tilstanden giver smerter og kan give låsninger i hoften.
Du vil typisk opleve smerter dybt i lysken med udstråling op i lænderyggen og ned på forsiden af låret. Og du kan også opleve en tydelig nedsat kraft i hoftebøjningen.
Udredning og behandling for springhofte
Ved smerter og tegn på springhofte vil udredningen primært bestå i røntgen, ultralydsscanning og eventuelt MR-scanning.
Behandling for springhofte er langt overvejende fysioterapi hvor øvelser og træning har fokus på at styrke primært baldemuskulaturen.
Afhjælpes springhoften ikke af fysioterapi kan en blokadebehandling være en mulighed. I sjældne tilfælde en kikkertoperation i hoften.
Smerter ved hoftens udside ses langt hyppigst hos kvinder +40 år, men ses dog også hos mænd. Ofte foreligger der ikke noget traume og smerterne er tilkommet over tid og i starten kun ved belastning, men vil over tid være til stede i hvile og især om natten kan det være svært at finde hvile og være svært eller umuligt at sove på siden. Nogle oplever igangsætningssmerter, at smerterne derefter svinder ved aktivitet, for så atter at komme tilbage når man holder sig i ro. Ofte er der nedsat gangdistance og trapper er en udfordring (især op). At komme ind og ud af en bil, at køre bil eller sidde i længere tid udløser også ofte smerter. De fleste får mere ondt af at træne. Mange har en haltende gang (Trendelenburgs gang). I sideleje har de svært ved at holde benet løftet mod tyngden. Smerterne sidder direkte ind på siden af hoftens udside.
Mange har fået en blokade ved hoftens udside med binyrebarkhormon, som hos nogen hjælper i kortere eller længere perioder. Dette på mistanke om såkaldt trochanter bursit (irriteret slimsæk).
I dag ved vi fra MR-studier at der ved hoftens udside kan ses alt fra diskrete forandringer af baldemuskelfæstet (Gluteus Medius eller Minimus senerne (tendinopati)) til mere kroniske forandringer og sene-afrivninger. Overraskende nok findes sjældent en irriteret og væskefyldt slimsæk som det eneste fund.
Behandling af udvendige hoftesmerter
Første behandlingsvalg ved udvendige hoftesmerter pga. irritation ved baldemuskel fæstet (Gluteale tendinopatier og seneskader) er aflastning, smertehåndtering, rådgivning og et let træningsprogram. Det er vigtigt at ændre vaner samt til at stoppe med aktiviteter, der forværrer smerterne. Der rådes også til brug af fodtøj med god svangstøtte.
I det hele taget er det altafgørende, at man får en god forståelse for, hvad det er, der udløser smerterne. Både hvilke strukturer der er påvirkede, at der er tale om en overbelastningstilstand, samt at man bliver god til at ”mærke efter” og navigere i smerterne. Dvs. har man været til gymnastik og kan mærke visse øvelser gør ondt når de udføres – så skal man ikke lave disse øvelser. Får man ondt af at løbe, så må der holdes pause fra at løbe eller ændres i tempo og mængde. Det er også vigtigt at undgå udstrækning af baldemusklerne. Man kan med en fordel sove med en pude mellem benene og undgå at sidde med benene over kors og undgå at stå og ”hænge” i hoften.
Samtidigt skal baldemuskulaturen trænes op stille og roligt. Udgangspunktet for patienter med udvendige hoftesmerter er at musklerne der skal stabilisere hofteleddet er svage og senerne derfor overbelastede og bør trænes op.
Der vælges nogle gange at tilbyde en ultralydsvejledt blokade med binyrebarkhormon for at dæmpe smerterne, men ofte kan det ikke stå alene. Det er vigtigt at følge op med ovenstående ændring af belastningen. Ved større skader på senefæstet og afrivning tilbydes en operation med fastgørelse af senerne til knoglen (tilbydes aktuelt ikke på PHM, men udføres på Regionshospitalet i Horsens).
Der kan opstå skade på hasemusklerne (hamstring). Hasemusklerne hæfter på sædebenknoglen og består af tre muskler, der udgår fra knæets sider (biceps femoris, semitendinosus og semimembranosus). Man kan få overbelastningsskader og det ses oftest hos løbere, mens en decideret afrivning ofte ses ved at faldtraume med overstrækning af senerne, helt eller delvist rives af fra fæstet.
Udredningen er undersøgelse ved lægen og herudover bruges ultralydsscanning og MR-scanning i diagnosen. Et stående røntgenbillede af bækkenet er også nødvendigt i udredningen.
Behandlingen består i første omgang af at undgå overbelastningen og derefter starte op på balance- og styrketræning af musklerne omkring balde. Der er flere principper vedr. genoptræning og en simpel opstart kan være såkaldte Askling-øvelser (Askling hamstring øvelser) eller Nordic Hamstring øvelser.
Ved en decideret afrivning kan en evt. operation være en mulighed, men det afhænger bl.a. af hvor stor skaden er og om den evt. vurderes til at kunne hele op.
